Eksklusiv mulighed: Vælg TV3's programmer

Med Like TV giver TV3 seerne mulighed for at bestemme, hvilke programmer kanalen skal satse på.

Reklamerne for Like TV kører derudaf på Tv3, for snart blænder kanalen igen op for denne enestående mulighed for at få en finger med i spillet, når de nye programmer skal udvælges.

Konceptet er klart. Like TV er nemlig din mulighed for at være med til at bestemme, hvilke programmer, der skal rulle over TV3's sendeflade.

Denne Like TV-weekend - 29. til 30. november - kan du stifte bekendtskab med følgende fire programmer, som TV3 har valgt at teste, inden de sammensætter en hel sæson.

LÆS OGSÅ: STOR MULIGHED: Er du TV3's nye vært?

'Forsidefruer' skildrer Anne Lindfjeld, Sarah Louise Christiansen og Jackie Navarros liv på godt og ondt. De lækre kvinder giver et indblik i deres hverdag, når rollen som mor skal kombineres med kærlighedsliv og karriere.

Se 'Forsidefruer' lørdag klokken 21:00 på TV3.

'Hånd i hånd' er en komedieserie med Christian Fuhlendorff og Ditte Ylva Olsen i rollerne som Niels og Lise. Niels og Lise har problemer i deres forhold. Et forhold, hvor seerne kommer rundt om alle aspekter, og det er med til at gøre det klart, hvorfor parret skal blive sammen.

Se 'Hånd i hånd' lørdag klokken 22:00 på TV3.

'Tankens magt' følger to personer med negative og destruktive tanker. Tanker, der har udviklet sig til daglige vaner og ødelagt deres hverdag, fordi de bliver styrende. Nina og Irena skal igennem et behandlingsforløb, der skal hjælpe dem af med de destruktive vaner og give dem deres liv tilbage.

Se 'Tankens magt' søndag klokken 21:00 på TV3.

'Flyt eller forny' er et boligprogram, hvor den kreative designer, Rasmus Larsson, konkurrerer mod den succesrige ejendomsmægler, Lars Elbæk. Familien Hernflo står i et dilemma, fordi livet i deres hjem ikke er så idyllisk, som de ønsker, fordi der ikke er nok plads. Rasmus og Lars skal, med hver deres evner, overbevise familien om, hvorvidt de skal flytte eller forny deres hjem.

Se 'Flyt eller forny' søndag klokken 22:00.

LÆS OGSÅ: TV3: 'Yacht Party' faldt ikke i seernes smag

Foråret var en succes

Det er ikke første gang, at TV3 tester programmer, før de investerer penge i en hel sæson. I foråret var der nemlig også Like TV.

'Mit plastikmareridt' er udviklet fra forårets test, ligesom 'Kokken på blokken', der kommer i foråret 2015, også er blevet en realitet efter seernes dom.

Så det er med at finde slik, chips og sodavand frem, så du er klar til at sidde dig foran tv'et og nyde de sidste nye programmer fra TV3. Og bagefter - i bedste Facebook-stil - like de programmer, som du gerne vil se meget mere til.

Læs mere om Like TV her.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Julie Zangenberg vært p nyt TV3-program

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.