Efterladt bror: Walkers død er uvirkelig

At hans bror på tragisk vis er død er stadig ikke for alvor gået op for lillebror Cody Walker.

Af Newspaq - 30. april 2014 kl. 10:21

Det er ikke længe siden, at den endelige politiundersøgelse afslørede, at der var tale om en ren førerfejl, da ulykken skete.
Her døde den amerikanske skuespiller Paul Walker og hans finansielle rådgiver og ven, tidligere racerkører Roger Rodas, da de kørte fatalt galt den 30. november 2013.
Og selvom der altså er gået noget tid siden den skæbnesvangre soloulykke, så er det stadig ikke for alvor sunket ind i Walkers yngre bror, Cody Walker. Det fortæller han i et nyt interview med Associated Press.
– Lige nu er der stadig ikke gået så lang tid. Det føles stadig ikke virkeligt, siger Cody Walker.
LÆS OGSÅ: Afdød fart-stjernes brødre færdiggør film
Det kommer til at tage tid
– Nogle gange, når man arbejder i filmbranchen, så var der perioder, hvor han var væk fra sin familie i tre, fire, seks måneder ad gangen. Og min eneste berøring med ham i de perioder kunne være et telefonopkald. Så jeg ved, at det kommer til at tage noget tid, fortsætter den 25-årige lillebror.
Den afdøde skuespiller, der særligt var kendt for sine roller i den fartfokuserede filmserie “The Fast and the Furious”, nåede at medvirke i fem af seriens foreløbigt seks film. Walker var ved sin død i gang med indspilningerne til “Fast & Furious 7”.
Folkene bag serien meddelte tidligere i april, at Walkers to brødre, Cody og Caleb, vil fungere som stedfortrædere i de scener, der mangler.
LÆS OGSÅ: Chris Martin: Derfor holdt ægteskabet ikke
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.