Efter utroskab: Nu svarer Anna på alle spørgsmål
Nu tager Anna bladet fra munden efter Olivers utroskab.
De seneste uger har været turbulente for det hotte 'Paradise'-par Anna Seneca og Oliver Erngart, efter det kom frem, at Oliver har været Anna utro med paradisoen Vanessa Johannsen. Det resulterede i et opgør mellem Anna og Vanessa under en bytur forrige lørdag, hvor Vanessa endte med at få kastet en drink i hovedet.
LÆS OGSÅ: Oliver om utroskab: Hård og ubehagelig tid
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Amalie giver en noget overraskende status på sit forhold til Mikkel.
Efterfølgende afslørede Vanessa Olivers utroskab og fraskrev sig ethvert ansvar. Kort efter trak hun dog i land og beklagede, at hun havde bragt Anna og Olivers private problemer ud i offentligheden. Siden da har alle følgerne ventet på, hvad der nu ville ske mellem Oliver og Anna, som flere gange har sagt, at det er privat, og at de vil finde ud af det selv. Men nu åbner Anna alligevel for posen.
LÆS OGSÅ: Jackie presset af produktionen: Jeg valgte det ikke selv
Det sker i femte sæson af podcast-serien 'Fuld af fordomme' med Christina Rievers. Det afslører de begge på Instagram.
- Forestil dig at stå i en rigtig personlig, svær og privat situation - som pludselig ryger ud i offentligheden og på sociale medier. I sidste uge var der overskrifter og hæftig aktivitet på sociale medier om Anna Seneca, da det kom frem, at Annas kæreste havde været hende utro, og det eksploderede med kommentarer og beskeder, skriver Christina og opfordrer til at stille spørgsmål eller komme med fordomme om Anna, som de kan besvare og italesætte i programmet.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-deltager klar som ‘Vild med dans’-vært
Nysgerrige følgere skal dog ikke sætte næsen for højt op efter, at Anna kommer med svar på, hvad der egentlig skete, eller hvordan fremtiden ser ud.
- Når vi optager programmet, kommer vi ikke til at hænge nogen ud, gå i detaljer med hændelsen eller lignende. Men vi skal tale om, hvordan det føles, når en så privat sag ender ud over hele internettet, når folk blander sig og kommenterer på noget privat, lyder det i opslaget.
Der er premiere på den femte sæson af 'Fuld af fordomme' på tirsdag, men det vides ikke, hvilket afsnit Anna kommer til at være med i.
LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-fyr er blevet gift: Mødtes for et halvt år siden