Valerie Fairman og ekskæresten Matt. (Foto: MTV)
Valerie Fairman og ekskæresten Matt. (Foto: MTV)

Efter ung mors død: Sådan har datteren det

'16 and Pregnant'-stjernen efterlod sig en syvårig datter, da hun i sidste uge døde.

Realityverdenen blev i sidste uge ramt af en trist nyhed, da det kom frem, at Valerie Fairman fra ’16 and Pregnant’ – der er en del af ‘Teen Mom’-serien – var blevet fundet død i en alder af blot 23 år.

Dødsfaldet, som familien mener skyldtes en overdosis, betyder, at hendes datter, Nevaeh, altså har mistet sin mor i en alder af blot syv år. Hun bor i øjeblikket hos Valerie Fairmans mor, Janice, der i de seneste år har haft forældremyndigheden over hende. Og derfor er den lille pige heller ikke alt for hårdt ramt af dødsfaldet.

- Jeg har hendes datter. Hende har jeg haft forældremyndighed over. Hun har det fint. Hun ville gerne i skole i dag (dagen før jul, red.) på grund af festlighederne, så jeg lod hende tage i skole, fortæller Janice Fairman til E!.

- Nevaeh har snakket med skolepsykologen to gange, og hun har sagt, at hun virker til at have det fint. Hun er omgivet af støtte og venner, fortsætter hun.

LÆS OGSÅ: Amerikansk ung mor fundet død

"Hun elskede datteren mere end alt andet"

Det er endnu ikke bekræftet, hvad der slog Valerie ihjel, men familiemedlemmer er overbeviste om, at det var stofferne, der i sidste ende kostede hende livet. Fem gange i de seneste fem år havde Valerie søgt hjælp hos afvænningsklinikker, men hver gang faldt hun i.

Og hvis det viser sig, at det var en overdosis, der slog Valerie ihjel, så er hendes gode veninde Karla Bowers ikke i tvivl om, at det var et uheld og ikke selvmord.

- Valerie elskede sin datter mere end noget andet og nogen anden i hele verden. Hun snakkede altid om sin lille pige og fortalte, hvor smuk hun var, og hvor meget hun elskede hende. Hun ville aldrig bare efterlade sin datter, fortæller hun til Radar Online og slår fast, at Valerie ikke vil blive husket som hverken misbruger eller prostitueret.

- Hun var en datter, søster, mor og ven. Hun var en person, lyder det fra veninden, der var knust, da hun fik nyheden om dødsfaldet, kort efter det skete.

LÆS OGSÅ: Familien afslører: Sådan døde ung mor

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.