Efter ufrivillig abort: Sarah og Türker venter barn

Det har været en hård tid for realityparret Sarah Tiedt og Türker Alici, efter de sidste år mistede deres ufødte barn ni uger inde i graviditeten. 

- Så skete miraklet. 3. gang er lykkens gang, indleder Sarah Tiedt i et opslag på Instagram.

Parret deler en glædelig nyhed. De skal være forældre. Det er tredje gang, at Sarah er gravid. Første gang var parret ikke klar til at få et barn, og anden gang mistede de barnet i uge 9. Men denne gang håber de på, at det lykkes dem.

LÆS OGSÅ: Ditte Julie deler ærlig video: Opløst i tårer

Derfor er det heller ikke uden bekymringer, at realitystjernerne fortæller om de lykkelige omstændigheder.

- Vi har haft jer med på rejsen lige fra start - og fandt virkelig ud af, hvilke tabuemne vi åbnende op for efter vores ufrivillige abort sidste gang, skriver parret.

Det har været en lang rejse for parret at nå hertil. Og på trods af en ufrivillig abort, ønsker Sarah og Türker alligevel at dele den glædelige nyhed allerede nu.

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’ er tilbage: Her er de fire par

- Vi tog den beslutning om at offentliggøre det her allerede nu, da det er en del af at blive gravid og gå igennem processen i stedet for at “vente” til de 3 måneder, som folk normalt gør.

- Tænk, vi startede baby projekt i december 2020, og nu står vi i august 2022. Vi håber på det bedste og tager jer med på rejsen. Vi krydser fingre for, at tredje gang er lykkens gang.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila har fået sin første rigtige løn: Det har hun købt for pengene

LÆS OGSÅ: Hør 'Paradise'-babes musik her