Efter svigt og utroskab: Tilbage på talefod

De to taler igen sammen efter utroskaben tidligere i år.

Det kostede det tætte venskab til veninden og roommaten Kylie Jenner, da Jordyn Woods i februar kom lidt for tæt på Khloé Kardashians daværende kæreste, Tristan Thompson. Jordyn blev smidt ud og hurtigt bandlyst af Kardashian-familien, der ikke ville have noget med hende at gøre.

Nu ser det dog ud til, at de to før så tætte veninder igen er ved at komme på talefod. I weekenden deltog de to til samme fest, hvor de igen talte sammen. Det skriver TMZ baseret på udsagn fra anonyme kilder, der deltog i festen.

LÆS OGSÅ: ‘Keeping Up With the Kardashians’-stjerne chokerer: Jeg har betalt for mange aborter

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre, hvorfor Irina Olsen elsker Kardashian-familien.

LÆS OGSÅ: Jonass efter analsex-konflikt: Vi boller stadig

Kylie var indenfor i en halv time, mens Jordyn var der i omkring 20 minutter, og i det tidsrum fik de to talt sammen. Det var ifølge kilderne Kylie, der tog kontakt, da hun forlod den øverste etage til festlighederne og gik ned til et af de lavere niveauer, hvor eks-veninden var til stede.

Kylie Jenner droppede veninden, efter hun var sammen med søsteren Khloé Kardashians kæreste. (Foto: John Sciulli/Getty Images for Calvin Klein)
Kylie Jenner droppede veninden, efter hun var sammen med søsteren Khloé Kardashians kæreste. (Foto: John Sciulli/Getty Images for Calvin Klein)

Her smilte de til hinanden, inden de hilste og talte sammen. Ifølge kilder var der god stemning, og det var slet ikke akavet mellem de to - måske hjulpet på vej af, at der var fælles venner til stede, som kunne hjælpe samtalen på vej.

Det hele er endnu ikke løst mellem Kylie og Jordyn, men de to har taget første skridt på vej mod forsoning. Omvendt er Tristan Thompson stadig ude i kulden hos Kardashian-klanen.

SAY WHAT: Vil Kourtney tilbage til Scott?