Efter seksuelle overgreb: Er stoppet i værnepligten

I ti år har overgrebene været en hemmelighed, men nu fortæller Emilie Hoffman sin historie om at være offer for overgreb. Overgrebene fra barn- og ungdommen går fortsat ud over de valg, hun tager i dag.

Den 23-årige babe fra 'Paradise Hotel' begyndte i slutningen af 2020 at åbne op om en række overgreb, som hun for ti år siden var udsat for.

Hun ønsker stadig ikke at gå i detaljer med, hvad der dengang skete, men i en ny video på hendes Instagram-profil går hun nu mere i dybden med at fortælle, hvad der skete, og hvordan det har påvirket hende siden.

LÆS OGSÅ: CHOK! Udsat for overgreb

Til nu har det været svært for hende at tale om, og det er det stadig. Det er kun hende selv og personen, der står bag overgrebene, der har kendt til det.

Paradisoen Emilie Hoffmann til forpremiere på Paradise Hotel 2020 (Foto: Anthon Unger)
Paradisoen Emilie Hoffmann til forpremiere på Paradise Hotel 2020 (Foto: Anthon Unger)

Emilie har ikke lyst til at udtale sig om, hvem det er. Overgrebene skete, da hun var omkring 13 år gammel, og de stod på i en periode fra én til tre måneder.

- Det har været nogle seksuelle overgreb, som jeg egentlig har fortrængt i rigtig mange år, jeg føler selv, jeg har haft en rigtig god barndom, når jeg tænker tilbage på det. jeg har været lidt meget rebel og syns selv, jeg var voksen, da jeg var 14 år, fortæller hun i den længere video på Instagram.

LÆS OGSÅ: Ekspert fanget i eget gældskaos: Brugte fars arv på kulørte drinks

I lang tid gennem ungdommen lykkedes det den tidligere 'Paradise'-stjerne at lægge låg på. Indtil for cirka fire måneder siden.

- Jeg var til en fest, og efter festen var det som om, at mit bæger var fyldt op, fortæller hun i videoen.

Det var cirka der, hun valgte at gå til CSM, Center For Seksuelt Misbrugte, til en samtale og senere delte hemmeligheden på Instagram.

LÆS OGSÅ: Følger ikke eksperternes råd: Nu har veninden taget styringen

Forlod værnepligten

Overgrebene er årssagen til, at hun ikke gennemførte sit ophold i Beredskabsstyrelsen. Det sidste stykke tid har Emilie Hofmann også modtaget mange beskeder med spørgsmål til, om hun stadig er i værnepligten.

Men hun har altså valgt at springe fra.

- Jeg har valgt at sige stop efter to og en halv måned, fordi det fyldte for meget i mit hoved, at vi skulle til at være brandmænd. Det var lige før brandmandseksamen, og man skulle have lastbilkørekort. Jeg kunne bare mærke, at jeg havde mange ting i hovedet psykisk omkring det, siger hun.

LÆS OGSÅ: Amalies vilde vægttab: Sådan tabte jeg mig

Hun syntes, det var for hårdt at fokusere på at gå til eksamen, samtidig med at hun havde så meget fra sin barndom og ungdom at bearbejde.

Emilie kæmpede for at blive i værnepligten, og hun blev støttet af alle i Beredskabsstyrelsen, der også kender til historien, men til sidst fik hun det også helt fysisk dårligt, og derfor valgte hun altså at afbryde forløbet og tage hjem.

- Jeg vil ikke sætte mit eget helbred på spil bare for at klare værnepligten. Jeg har jo en uddannelse, og jeg vil også gerne læse videre til pædagog efter sommerferien, fortæller Emilie, der er uddannet og arbejder som social- og sundhedsassistent.

Emilie modtager i dag psykologhjælp og støttes af sin familie. Hun vil ikke melde sagen til politiet, da det er så længe siden, og hun er ikke ude efter hævn. Men hun tror på, at det kan hjælpe andre, at hun deler sin historie.

LÆS OGSÅ: Ærlige Oh Land: Det mener jeg om Martin Jensen

 
View this post on Instagram
 

A post shared by EMILIE HOFFMANN (@hoff_emilie)