Efter kræftsygdom: ‘Vild med dans’-stjerne bliver vært på Knæk Cancer

For otte måneder siden fik hun selv en kræftdiagnose - nu vil hun gøre en forskel for andre.

Livet kan tage en drejning, når man mindst venter det, og det gjorde det i januar 2021 for Andrea Elisabeth Rudolph. I årets første måned fandt den 44-årige forretningskvinde og tidligere vært på ‘Vild med dans’ nemlig en knude under sin ene arm. En knude som senere blev diagnosticeret som brystkræft.

Nu, godt ni måneder senere, kan hun kalde sig kræftfri, og nu er hun klar til at komme tilbage til sit værtsskab.

Sammen med Natasja Crone og Louise Wolff skal hun nemlig stå i spidsen for TV 2's store indsamlingsshow 'Knæk Cancer Liv'  den 30. oktober. Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Michelle og Mads fortæller om 'Vild med dans'....

LÆS OGSÅ: Vender alligevel tilbage: Nu indtager Michael Olesen 'Vild med dans'

At være vært på 'Knæk Cancer Live' giver også ekstra god mening for Andrea, når hun selv har haft kræften helt inde på livet:

- Nu hvor jeg selv har stået midt i et sygdomsforløb, har jeg mærket på egen krop, at det betyder alverden, at der bliver gjort en kæmpe indsats for at blive endnu klogere på kræft, så man kan skabe bedre behandling og støtte. Den slags er desværre ikke gratis, så det er vigtigt, at vi får samlet en masse penge ind, siger hun.

LÆS OGSÅ: Lotte Friis chokeret over mobbe-afsløring: Nu aflyser Jeanette Ottesen alt

Knæk Cancer-kampagnens formål er netop at samle en masse penge ind til både viden om, forskning i og behandling af kræft. Og det er vigtigt, mener Andrea Elisabeth Rudolph. Så vigtigt, at hun selv vil være en del af det.

- For mig er det vigtigt at være en del af Knæk Cancer, fordi jeg føler, jeg kan være med til at gøre en forskel. Det er simpelthen så vigtigt, at der fortsat bliver skabt opmærksomhed om sygdommen, så flere kan opdage i tide, at de har fået kræft – hvilket potentielt kan være med til at redde liv, siger Andrea Elisabeth Rudolph.

LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne'-par overraskede til castingen

Siden Knæk Cancer begyndte i 2012 har 354 projekter fået penge fra indsamlingerne, herunder forskningsprojekter. Der er med støtte fra Knæk Cancer oprettet 11 nationale forskningscentre, som har fokus på immunterapi, stråleterapi, senfølger, lungekræft og børnekræft.