Efter kæmpe skænderi: Sådan er Gunnvør og Jannis forhold i dag

Den nye sæson lægger ud med et dramatisk efterspil fra Færøerne i form af et kæmpe skænderi, hvor Gunnvør og Janni beskylder hinanden for at lyve, og Gunnvør ender med at forlade selskabet. Nu svarer Janni Ree på, hvad der siden er sket.

Sæson nummer 10 af 'Forsidefruer' er netop skudt i gang, og sæsonen lægger hårdt ud med at følge op på det drama, som man så udspille sig i den forrige sæson på Færøerne. 

I den nye sæson kan man nu se, hvordan Tina, Gunnvør og Karina reagerer på de udtalelser, Janni kommer med i medierne, hvor hun blandt andet siger, at hun er den eneste, der giver et oprigtigt billede af sig selv. Det hele fører til en stor diskussion hjemme hos Amalie, hvor det ellers var planen, at det skulle være en hyggelig frokost, hvor fruerne skulle møde Hannah for første gang.

LÆS OGSÅ: AV! Nu langer Janni Ree kraftigt ud efter Tina Lund

Især Gunnvør og Janni kommer op at diskutere og beskylder hinanden for at lyve.

Artiklen fortsættes under videoen...

Det er i dag cirka et halvt år siden, at optagelserne og skænderiet fandt sted. Og nu svarer Janni Ree på, hvordan forholdet til Gunnvør, Tina og Karina er i dag.

- Status i dag er, at vi har det fint alle sammen. Vi er i Venedig og hygger os. Så jeg synes, det går meget godt. Jeg synes, vi har klaret det og er kommet ud på den anden side, siger 51-årige Janni, der erkender, at der for et halvt år siden var en stor konflikt, som varede ved længe.

Hun oplever, at tiden og en god sommerferie har helet såret. Det har været godt for fruerne at få en pause fra hinanden, og Janni føler, at de nu er klar til at bygge det hele op igen.

LÆS OGSÅ: Deltager i voldsom ulykke: 'Robinson' har taget alt fra mig

- Så starter man op igen og finder ud af det. Vi vil ikke tale for meget om det, for så ripper vi op i noget og skal starte forfra. Og jeg er ikke interesseret i, at vi skal have en dårlig stemning, forklarer Janni.

Beskylder Gunnvør for at lyve

I aftenens afsnit ser man, at Karina og Janni slutter fred, og det lyder til, at også Gunnvør og Janni i dag er ved at finde melodien igen, efter deres konflikt ellers var gået helt i hårdknude, og det lød til, at forholdet umuligt ville kunne blive godt igen.

LÆS OGSÅ: Sådan deler Remee og Mathilde datteren

- Det går godt. Vi har da lige siddet og spist frokost sammen. Vi filmer sammen og taler sammen, så det er fint. Vi har ikke talt ud, men jeg tror bare, at vi er kommet videre. Man har jo et standpunkt, til man tager et nyt, siger Janni om sit forhold til Gunnvør i dag.

Det har været lidt hårdt for 'Forsidefruer'-stjernen at se de første afsnit i den nye sæson.

- Man vil jo gerne have mindre drama. Så det er selvfølgelig ikke så behageligt at se på noget, der er sket for lang tid siden, når man ligesom er videre i en ny sæson. Men der kommer da heldigvis masser af sjov og ballade og god stemning, så det er jo positivt. Alle er gode venner og videre, slår Janni fast.

LÆS OGSÅ: Efter alvorlig ulykke: TV3 ændrer ny sæson 'Robinson'