Efter hævntogt i 'Robinson': Sådan er forholdet mellem Maria og Baris i dag

Maria fik hævn over Baris i aftenens afsnit af 'Robinson Ekspeditionen'. Men efterfølgende har de to fået et godt forhold til hinanden.

- Jeg er rigtig skuffet over Baris, men jeg skal nok tage min hævn. Det skal du ikke bekymre dig om.

Sådan lød meldingen til Jakob Kjeldbjerg fra 'Robinson Ekspeditionen'-deltageren Maria Pencheri, da hun for et par uger siden blev sendt i dødskamp af holdkammeraten og derfor følte sig forrådt. Og mandag aften fik hun sin hævn.

Efter at have vundet en dyst og retten til at vælge først, da der skulle vælges hold, valgte hun tidligt Baris, der var noget overrasket over det hele. Det skulle også vise sig, at der var en bagtanke, og da holdet endte i øråd, lå flest stemmer på Baris, der derfor røg ud.

LÆS OGSÅ:‘Robinson’-drømmen knust: Jeg er ked af det, men …

- Jeg er selvfølgelig virkelig ærgerlig over, at jeg røg ud. Men jeg var ikke overrasket. Da jeg tidligere i ekspeditionen havde fået en ekstra stemme på mig, sagde Jaffer, at han nok ville have stemt mig ud, hvis han var på holdet, for de ville nok ikke få en anden chance for at sende en så stærk spiller ud. Så jeg vidste, hvad han tænkte, og at holdet nok var med, siger Baris til Realityportalen.

Maria lagde foran kameraet ikke skjul på, at hendes eneste formål med at vælge Baris var for at få hævn og smide ham ud. Hun kaldte blandt andet Baris naiv, fordi han troede på hendes søde facade, men sådan forholder det sig ikke.

- Jeg var ikke naiv. Jeg spillede sød og taknemmelig for at skubbe lidt til hendes følelser og få hende til at ombestemme sig. Det lykkedes faktisk også, men hun kunne ikke få overbevist holdet om, at de skulle redde mig, siger Baris.

LÆS OGSÅ: DET SÅ DU IKKE PÅ TV: Derfor skred Lars fra ‘Robinson’

Maria: Jeg havde det rigtig dårligt med det

Den udlægning bekræfter Maria, som slår fast, at det var hele holdets beslutning at sende Baris hjem.

- Efter jeg valgte Baris på mit hold, kunne jeg godt se, at det blev svært for mig at smide ham ud, fordi jeg holdt rigtig meget af ham som person. Så jeg begyndte at blive i tvivl, om det var ham vi skulle have ud, siger hun og fortsætter:

- Men jeg kunne mærke og høre på de andre, at det var den retning, strømmen gik. Som man kunne se til ørådet, var det faktisk et helt hold, der smed ham ud - og ikke kun mig.

Hun fik sin hævn, men den smagte ikke så godt, som hun havde troet.

- Jeg havde det faktisk rigtig dårligt med at smide Baris ud, fordi han som person betød rigtig meget for mig. Man også se på mig til ørådet, at jeg faktisk havde det skidt over det.

- Det er jo aldrig sjovt at slukke en anden persons drøm - især ikke en person, man holder af og har det godt sammen med socialt. Men jeg adskilte det personlige og sociale fra det taktiske, fordi det bliver man nødt til i de omstændigheder.

LÆS OGSÅ: SAY WHAT! ’Robinson’-deltager vil tæve Fetterlein

Gode venner i dag

Baris fortæller, at han ikke bærer nag over, at Maria sendte ham hjem til Danmark - og han fortryder ikke, at han sendte hende i dødskamp for et par afsnit siden.

- Jeg forstår godt, at det er et spil. Det er fair nok. Med hensyn til dødskampen, så så man ikke på tv, at Maria om morgenen faktisk var frisk og klar og sagde, at hun gerne ville i dødskamp. Så vi forventede, at hun ville tage den, men hun ville så ikke i kamp med Dina. Men det kan man jo ikke sige i en afstemning, siger han.

LÆS OGSÅ: Tabte to dyster og røg ud af ‘Robinson’: Jeg er da pissehamrende frustreret

Han fortæller, at de har et godt forhold til hinanden i dag.

- Vi skriver og snakker meget sammen, og Maria har mange gange sagt undskyld for det hele. Hun er slet ikke så kold og kynisk, som hun fremstår på skærmen. Jeg tror gerne, hun ville vise sig som en stærk taktikker, men hun kommer til at se lidt hård ud. Og jeg ved, hun heller ikke selv er så glad for det, siger Baris.

- Jeg har set nogle af de beskeder, som hun har fået, og det kan virkelig pisse mig af. Folk sviner hende til. Det har hun sgu ikke fortjent. Og så mener jeg i øvrigt kun, at der er én type person, der kan kan tillade sig at kritisere en 'Robinson'-deltager - og det er en, der selv har deltaget.

LÆS OGSÅ: Skuffet Dina ude af ‘Robinson’: Holdet havde den vildeste tabermentalitet!

Maria fortæller også, at de to den dag i dag er rigtig gode venner.

- Baris har betydet rigtig meget for mig i ekspeditionen. På trods af vores mindre konflikter havde vi det rigtig godt sammen det meste af tiden. I dag har vi et rigtig godt forhold til hinanden. Vi er nærmest som bror og søster, og det, der sker i programmet, kan betragtes som søskendeskænderier, griner hun.

Baris siger, at han selv har fået masser af positive reaktioner, og han afviser bestemt ikke, at han i fremtiden vender tilbage til skærmen. Især et program som 'Fangerne på fortet' drømmer han om at medvirke i.

LÆS OGSÅ: Cengiz efter kold luft: Vi har ikke brug for Mikkel Kessler