Efter fire års kendskab: Derfor blev Maya fravalgt i ‘Bachelor’

Casper Berthelsen faldt ikke for Mayas overraskelse i programmet - i hvert fald blev hun ikke valgt til daten i dagens program.

Casper Berthelsen blev i den grad overrasket, da 30-årige Maya pludselig kom uanmeldt og afbrød den gruppedate, Casper havde med Isabella, Sidse, Katrine og Nadja. Casper og Maya har skrevet on and off de seneste fire år, men det var ikke nok til at blive valgt på alenedate senere på dagen.

- Jeg havde på daværende tidspunkt mest behov for at være på date med nogen af de andre for at undersøge den kemi, inden jeg undersøgte kemi med Maya, så jeg lod lige Maya afvente en lille smule, da jeg kendte hende i forvejen, fortæller Casper, der valgte at tage på date med Sidse.

LÆS OGSÅ: WOW! Et velkendt ansigt tjekker ind i 'Bachelor'

Sidse og Casper havde haft en god kemi under gruppedaten, hvor de skulle tage billeder sammen.

- Vi bliver lidt småfjollede, når det er Sidse og jeg, som sidder der. Vi sidder med nogle vindruer, og jeg skal give hende de her vindruer, og der driller jeg hende lidt ved at lade som om, og så åbner hun munden, og så tager jeg den væk igen, og det får vi meget sjov ud af, og vi griner rigtig meget, fortæller Casper og fortsætter:

- Det har helt sikkert haft en indflydelse, at vi havde det sjovt, og det var derfor jeg valgte hende, fordi jeg havde lyst til at lære hende bedre at kende.

LÆS OGSÅ: 'X Factor'-dommer rykker videre

Skuffelse hos Maya

Maya havde da gerne set, at Casper havde valgt hende på daten, da de ikke havde nået at udveksle et eneste ord på gruppedaten, hvor de fik taget billeder sammen.

- Vi står to minutter og får taget billeder og kan ikke rigtig sige noget til hinanden, da vi jo skal smile på billederne. Så det er lidt underligt at stå der og smile og grine lidt, fortæller Maya til Realityportalen om det første møde med Casper.

LÆS OGSÅ: WOW: Produktionen måtte afbryde date i ‘Bachelor’

Maya blev derfor i starten skuffet over Caspers valgt.

- Jeg bliver i momentet rimelig skuffet, også fordi han kigger hele tiden på mig. Jeg havde måske nok forestillet mig, han ville vælge mig. Men når jeg har tænkt lidt over det, så er det bedre stil, at han vælger en af dem, han har været sammen med hele dagen, forklarer Maya, der også var glad for at kunne præsentere sig selv i huset hos de andre piger.

- For mig var det også bedre at komme hjem til huset og selv møde pigerne, i stedet for at Casper er stukket af med en ny pige. Ellers skulle pigerne komme tilbage og fortælle om mig, så er det måske bedre bare at se giraffen, griner Maya, der nu kæmper om Casper på lige fod med de andre piger.

LÆS OGSÅ: WOW! Melvin rykker til Norge