Efter drama og utroskab: Nu vil Khloé og Tristan have barn nummer to

Alt er angiveligt godt igen for parret, der nu vil have endnu et medlem til familien.

Khloé Kardashian oplevede tidligere i år den største lykke, da hun fødte datteren True. Realitystjernen havde i flere år forinden drømt om at blive mor, men det lykkelige øjeblik blev ødelagt af drama.

Kort inden fødslen kunne en lang række medier på stribe afsløre, at datterens far, NBA-spilleren Tristan Thompson, igennem længere tid havde været Khloé utro med flere kvinder. Medierne kunne bevise basketballspillerens utroskab i form af billeder, videoer og beskeder, og da True kom til verden, var forholdet mellem de nybagte forældre langt fra det bedste.

LÆS OGSÅ: Stor stjerne skal skilles fra utro ægtemand

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre, hvorfor Irina Olsen er stor fan af 'Keeping Up With the Kardashians'-familien.

LÆS OGSÅ: Blac Chyna håner Rob Kardashian: Kan ikke betale børnebidrag

Siden afsløringerne og fødslen har Khloé mere eller mindre forholdt sig tavs til det hele, og selv om mange medier gentagne gange har gættet på både et endeligt brud og total forsoning for kendisparret, så har de ikke selv bekræftet noget.

Meget tyder dog på, at alt er godt igen - eller i hvert fald er på vej til at blive det. For nylig tilbragte Khloé nemlig thanksgiving med Tristan i stedet for Kardashian-klanen, og nu mener US Weekly at vide, at parret vil have endnu et barn. Det fortæller en anonym kilde til mediet.

- De forsøger at lave endnu en baby. Hun er ikke gravid endnu, men de gør et aktivt forsøg på at blive det. Khloé elsker at være mor. Hun vil have, at True får en bror eller søster, siger kilden.

Ifølge kilden er Kardashian-familien ikke glade for, at Khloé og Tristan måske skal have barn nummer to inden længe. Det er realitystjernen dog ligeglad med, og hun føler, at forholdet til Tristan igen er godt.

LÆS OGSÅ: Geggo afslører: Så meget af brylluppet betaler TV3