Efter boligdrama: Taler ikke sammen

Fremtiden så ellers lys ud for de to tidligere 'Paradise'-stjerner.

Zilas Gregersen var netop flyttet ind i Nora Tveden Thomsens lejlighed, efter hun var blevet single, og han manglede et sted at bo.

Men blot tre dage efter indflytningen, kunne Nora fortælle, at hende og ekskæresten Andreas René Þorisson havde fundet sammen igen, og hun derfor agtede at flytte ind til ham i stedet for at bo med Zilas.

LÆS OGSÅ: UHH! Dater Line Maria og 'Paradise'-David? Nu svarer hun på rygterne

Det efterlod selvsagt stemningen mellem Zilas og Nora noget spøjs.

-  Jeg har det ikke superfedt over det. Det stiller mig i en usikker boligsituation, efter jeg lige har opsagt min tidligere lejlighed for at flytte herind. Men samtidig respekterer jeg, at Nora har taget et valg, og så er jeg bare fuldt fokuseret på at se fremad og finde løsninger, fortalte Zilas i sommer til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Sarah Tiedt raser: Der er nul-tolerance

Nu fortæller Zilas så, at ham og Nora ikke taler sammen længere.

- Vi havde nogle uoverensstemmelser, efter hun flyttede sammen med Andreas. Der er en masse ting, man ikke ser i medierne, og som I ikke ved, siger han i en story.

Til Realityportalen tilføjer han, at Nora ikke var den person, han troede, hun var.

- Nogle gange viser det sig bare, at man ikke passer sammen med visse mennesker. At alle kan og ikke mindst bør være gode venner er en illusion, siger han.

LÆS OGSÅ: Amanda Sascha single igen

Nora svarer igen

På den anden side af dramaet står Nora tilbage uforstående over, at Zilas har delt sin side af konflikten mellem de to.

- Det, synes jeg, er lidt sjovt, (at han deler, red.), når vi har aftalt ikke at gøre det. Det er en privat sag, men jeg har også oplevet et par gange, at han (Zilas, red.) vil gøre meget for opmærksomhed og følgere, og der har jeg det nok bare lidt anderledes, forklarer Nora til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Jeppe Risager: Jeg ville hade at være mine forældre

Hun vil ikke svare på, om hun og Zilas kommer til at snakke samme igen, men det vil Zilas til gengæld gerne.

- Vi kommer nok ikke til at snakke sammen igen for at være ærlig. Men man kan heller ikke være bedste venner med alle altid, afslutter han.

LÆS OGSÅ: Sonny afslører kæreste: Klar til børn