Efter 70 år i Vedbæk: Janni og Karsten melder ud om flytning

Janni og Karsten Ree mærker, at deres palæ på Vedbæk Strandvej er stort til to personer. Det vil lette hverdagen med lidt mindre hus- og havearbejde.

Selvom Janni Ree sætter pris på, at der ved villaen i Vedbæk altid er en parkeringsplads, og at der er grønne arealer til hundene, så mærker hun også en lille drøm om at flytte i noget nyt.

- Min drøm er, hvis vi går af med huset, at komme ud til en af de nye og fede, store lejligheder i Hellerup med udsigt over vandet. For så har Karsten stadig vandet og kan have en bådplads og så videre. Der er mange fede lejligheder i to etager og med kæmpe tagterrasse. Og så var der ikke alt det havearbejde, fortæller stjernen fra 'Forsidefruer' til Realityportalen.

Gunnvør melder ud: Derfor siger jeg fra nu

Ree-parret har dog en havemand, der kommer stort set hver dag, og så får de med jævne mellemrum rengøringshjælp. Men med 6400 kvadratmeter er der altså også lidt at se til, og derfor har Janni også luftet idéen om at flytte overfor sin mand.

- Men vi går ikke med tanker om at flytte. Så skulle det være, fordi Karsten bliver ældre, og der er meget vedligeholdelse. Så hvis Karsten pludselig ikke føler, at vi kan holde det ud længere, fordi der er så meget hele tiden, der skal ordnes ved et hus, ellers falder det sammen, så kunne han godt finde på at flytte. Men slet ikke nu. Han er ikke parat, siger han, fortæller den 51-årige influencer og forretningskvinde.

LÆS OGSÅ: ‘Badehotellet’-stjerne kærester med professionel fodboldspiller

For stort til to

Karsten Ree har da også boet i området i omkring 70 år. Vedbæklund, der er placeret på Vedbæk Strandvej, købte han i 2011 til 70 millioner. Da han flyttede ind, var det kun husnummeret, der skulle ændres i adressen, da han forinden Vedbæklund boede et par numre længere ned ad Strandvejen.

Janni Ree flyttede ret hurtigt ind, efter de mødte hinanden den 7. september i 2013. For allerede omkring en måned efter, gav Karsten hende nøglen. Hun skulle dog lige af med sit hus i Trørød, og derfor flyttede hun først rigtigt ind på Vedbæklund i januar i 2014.

LÆS OGSÅ: WHAT! Oliver og Oscar har knaldet den samme kvinde

Men hun er altså nu klar til at bo i noget lidt mindre.

- Jeg synes, det er hårdt. Vi er jo kun to, vi har jo ikke hjemmeboende børn eller noget, så det er selvfølgelig hårdt. Men det går, da vi jo ikke bruger alle rum og ikke har små børn, der suser rundt over det hele. Der er kun hundene, der smider hår, griner hun og tilføjer:

- Men lad os se, hvad han vil, nu bliver han jo trods alt 77 til sommer.

LÆS OGSÅ: Christianes vilde fødselsdag: Forkælet af kæresten