"Du ryger kraftedeme på gaden”: Sådan går det 'Luksusfælden'-parret i dag

I aftenens afsnit af 'Luksusfælden' kæmper Heidi med at tilbagebetale sit kviklån, samtidig med at hun må lægge øre til nedgørelser og trusler fra sin mand.

Bølgerne gik højt i aftenens afsnit, hvor 'Luksusfældens' to eksperter måtte blande sig i mere end blot deltagernes økonomiske situation. De havde nemlig iagttaget en del, som kunne forbedres i den personlige relation mellem afsnittets to deltagere, Carsten og Heidi. Det drejede sig om Carstens hårde facon over for Heidi, som ifølge eksperterne forårsagede, at hun af bar frygt for ham følte sig nødsaget til at holde sine kviklån i det skjulte.

LÆS OGSÅ: 'Luksusfælden' er tilbage: Vildere end nogensinde

Afsnittet viser blandt andet en nedslået Heidi, som beretter om en hverdag præget af trusler og nedgørelser fra Carstens side, siden han opdagede gælden.

Ifølge Heidi gik kviklånene udelukkende til at dække husholdningen, fordi parret havde adskilt økonomi, og hun alene stod for hverdagsudgifterne i hjemmet. Da 'Luksusfælden' besøgte hende, arbejdede hun 50 timer om ugen som rengøringshjælper, og eksperterne var bekymrede for hendes tilstand.

LÆS OGSÅ: 'Luksusfælden'-deltager lever i frygt for sin mand

Fået styr på gæld og parforhold

I dag ser tingene lysere ud for den jordjyske familie på tre - både økonomisk og personligt. Det fortæller Heidi til Realityportalen.

-  Carsten og jeg har det fint sammen. Både som par og som familie.

LÆS OGSÅ: SE HER: ‘Landmand søger kærlighed’-deltager i vild forvandling

Med hjælp fra 'Luksusfælden'-eksperterne fik parret lagt et budget, som skulle bringe dem på fode igen.

- Vi har overholdt budgettet, der blev lagt, og vi synes faktisk, at det har været overraskende let at overholde, fortæller Heidi.

LÆS OGSÅ: Tabita efter ’X Factor’: Jeg har virkelig fået meget hate

Selvom eksperterne var bekymrede for de mange timers fysisk krævende arbejde, Heidi ugentligt måtte slæbe sig igennem, har hun ikke taget deres råd til sig.

- Jeg arbejder stadig lige så meget, som jeg gjorde før. Det har jeg ikke skåret ned på, fortæller hun til Realityportalen.

Fortryder ikke

Det er ikke et portræt af en kernefamilie, der fremstilles i aftenens afsnit af 'Luksusfælden', men på trods af det, fortryder Heidi ikke sin medvirken i programmet.

- Det har hjulpet mig til at få styr på min gæld. Og det har så betydet, at mit parforhold også er blevet bedre. Så det er jo dejligt, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Geggo er gravid

Se klippet, hvor eksperterne går hårdt til Carsten, herunder.

LÆS OGSÅ: Paradisoer med skumle planer: Hvem kan stole på hvem?