Dronningen truet på livet: Ville bombe slottet

En 45-årig mand er nu varetægtsfængslet.

I seks måneder har politiet i dybeste hemmelighed ledt efter afsenderen af en meget alvorlig trussel mod den kongelige familie. Og i sidste weekend lykkedes det endelig at finde den 45-årige nordjyde, der den 28. december sendte et trusselsbrev til Københavns Politis ekspedition på Hovedbanegården i København.

I det kortfattede brev stod der: ”Bombetrussel. Død kl. 00.01 1/1-21 ihjel springer jeg Amalienborg i 1000 stykker med en bombe og alle i kongehuset bliver dræbt med venlig hilsen julemanden død ihjel”.

LÆS OGSÅ: Joachims nødråb til Frederik: Frygter for Isabella

I første omgang kunne det kun fastslås, at det var sendt fra Fyn eller Jylland, men da der ved videre undersøgelser blev fundet DNA på brevet, kom politiet på sporet af manden og anholdt ham.

Ved et grundlovsforhør i retten i Aalborg blev han sidste søndag sigtet for forbrydelser mod kongehuset og varetægtsfængslet i fire uger. Det skete dels, fordi det blev vurderet, at truslerne var af en sådan karakter, at de fremkaldte alvorlig frygt for andres liv, helbred eller velfærd, herunder kongehusets medlemmer inklusive dronning Margrethe og kronprins Frederiks liv og helbred, og dels, at manden ville sende flere dødstrusler.

LÆS OGSÅ: TV 2-stjerne afslører graviditet

Den 45-årige er i forvejen sigtet i flere sager om trusler mod myndigheder eller fremtrædende personer.

- 7. februar sendte han en dødstrussel til Nordjyllands Politi. Alle politifolk skulle skydes og parteres fra top til tå, og han ville gerne tage ansvaret for det. Og så har han i marts sendt en mail til en anden, som han selv siger er direktøren for Spar Nord, og det var en dødstrussel. ”Jeg skyder og parterer dig og din familie”, skrev han. Han var sur på Spar Nord og politiet, siger anklager Thomas Klingenberg til Ritzaus Bureau.

LÆS OGSÅ: Mary dybt rørt: Min lille store mand

Manden er også tiltalt for i september sidste år at have sendt et brev med pulver til Spar Nord med en trussel om, at alle i banken ville blive slået ihjel inden for et halvt år.

Ifølge Nordjyske forklarede den 45-årige i retten, at han ikke har noget imod dronning Margrethe eller kongehuset. Han er ”bare sur på politiet og på Spar Nord”, men han kan ikke forklare hvorfor.

For truslen mod kongehuset er manden sigtet efter straffelovens paragraf 266, der kan give op til to års fængsel. Når det omhandler dronningen, tilføjes paragraf 115, der kan fordoble straffen.

LÆS OGSÅ: Joachim og Marie om livet i Frankrig: Vi er friere her

Gemte sig i kælderen

Det er ikke første gang, dronning Margrethe har oplevet risiko for, at Amalienborg ville blive bombet. Under besættelsen var det ikke usædvanligt, at hun måtte gemme sig i slottets kælder med sin familie.

Luftalarmer om natten havde jeg oplevet mange gange, og når det skete, blev vi båret ned i kælderen, og så sad man dér, indtil man blev båret op igen, har dronning Margrethe fortalt i bogen 'De dybeste rødder'. I 'Barn af besættelsen' fortalte hun også, hvordan de tidligt om formiddagen den 5. maj 1940 måtte gå i beskyttelsesrummet under Frederik 8.’s Palæ igen.

- Det var ikke uvant for os, at luftalarmen gik, men jeg følte mig sjældent bange. Når det sagde ”bum”, sagde min far altid: ”De skyder måger,” og var der tale om et ordentligt brag, sagde han: ”Det var en stor måge.” På den måde sørgede mine forældre for, at urolighederne ikke gik mig på. På befrielsesdagen sad vi flere timer i kælderen og kunne høre, at der blev skudt mod de engelske flyvere, har dronningen fortalt.

LÆS OGSÅ: Opgør med mor: Frederik siger fra

LÆS OGSÅ: AFSLØRING! Her er grevinde Alexandras nye kæreste