Dronning Margrethe i gummistøvler: Mod lysere tider

Den mørke tid er på alle måder ved at være forbi.

Under sin vinterferie i den kongelige jagthytte i Trend kunne dronning Margrethe i sidste uge fortælle, at vi går lysere tider i møde. Dels fordi foråret er på vej, og dels fordi der anes en ende på nedlukningen, efterhånden som antallet af vaccinerede stiger. Som en af de første i landet blev majestæten selv i januar vaccineret mod Covid-19.

- De første forårstegn er begyndt at dukke frem i skovbunden, på buske og træer og i små og store haver rundt omkring i landet. Den danske natur er noget ganske særligt, og det skal vi alle glæde os over. Det seneste år har naturen været et frirum for mange af os, og vi har oplevet Danmark på en ny måde. I den kommende tid må vi fortsat leve med restriktioner, men i mere end én forstand går vi lysere tider i møde, lød de opløftende ord, som dronningen sendte som en varm forårshilsen.

 Den syvårige gravhund Tillia bliver holdt i snor, så den ikke forsvinder på opdagelse i skoven (Foto: Kongehuset)

LÆS OGSÅ: Uheldige Mary: Mystik om sæbeøje

Vinterferien har hun ellers altid tilbragt i Norge, men på grund af restriktioner har det ikke været muligt i år. Her har traditionen været at tilbringe en uge hos sin gode venner Eleonore og Valentin Sibbern i Skei nord for Lillehammer og afslutningsvis et par dage hos kong Harald og dronning Sonja.

Den 84-årige norske konge har de sidste års tid haft store problemer med helbredet og måtte i efteråret igennem endnu en hjerteoperation. Han er endnu sygemeldt efter en knæoperation for fire uger siden. Forleden havde dronningen dog lejlighed til at sende dem en videohilsen i anledning af deres 30-års regentjubilæum.

LÆS OGSÅ: Prins Felix går i sin fars fodspor

- Harald og Sonja, I repræsenterer jeres land – nej, I ER jeres land. Det gør mig glad hver gang, jeg ser det, lød det i indslaget, der blev sendt på norsk tv.

Vel tilbage fra Trend flyttede dronning Margrethe i går ind på Fredensborg Slot, hvor hun har residens indtil juni. På grund af smittefare var det dog igen i år uden de lokale borgeres traditionelle fakkeltog for at byde hende velkommen. Til gengæld kan dronningen på onsdag deltage i årets første urparade på Livgardens Kaserne på Rosenborg.

LÆS OGSÅ: Helt nyt look: Kan du kende Jackie Navarro?
Under sin vinterferie i den kongelige jagthytte i Trend kunne dronning Margrethe i sidste uge fortælle, at vi går lysere tider i møde. Dels fordi foråret er på vej, og dels fordi der anes en ende på nedlukningen, efterhånden som antallet af vaccinerede stiger. Som en af de første i landet blev majestæten selv i januar vaccineret mod Covid-19. - De første forårstegn er begyndt at dukke frem i skovbunden, på buske og træer og i små og store haver rundt omkring i landet. Den danske natur er noget ganske særligt, og det skal vi alle glæde os over. Det seneste år har naturen været et frirum for mange af os, og vi har oplevet Danmark på en ny måde. I den kommende tid må vi fortsat leve med restriktioner, men i mere end én forstand går vi lysere tider i møde, lød de opløftende ord, som dronningen sendte som en varm forårshilsen. Den syvårige gravhund Tillia bliver holdt i snor, så den ikke forsvinder på opdagelse i skoven (Foto: Kongehuset) LÆS OGSÅ: Uheldige Mary: Mystik om sæbeøje Vinterferien har hun ellers altid tilbragt i Norge, men på grund af restriktioner har det ikke været muligt i år. Her har traditionen været at tilbringe en uge hos sin gode venner Eleonore og Valentin Sibbern i Skei nord for Lillehammer og afslutningsvis et par dage hos kong Harald og dronning Sonja. Den 84-årige norske konge har de sidste års tid haft store problemer med helbredet og måtte i efteråret igennem endnu en hjerteoperation. Han er endnu sygemeldt efter en knæoperation for fire uger siden. Forleden havde dronningen dog lejlighed til at sende dem en videohilsen i anledning af deres 30-års regentjubilæum. LÆS OGSÅ: Prins Felix går i sin fars fodspor - Harald og Sonja, I repræsenterer jeres land – nej, I ER jeres land. Det gør mig glad hver gang, jeg ser det, lød det i indslaget, der blev sendt på norsk tv. Vel tilbage fra Trend flyttede dronning Margrethe i går ind på Fredensborg Slot, hvor hun har residens indtil juni. På grund af smittefare var det dog igen i år uden de lokale borgeres traditionelle fakkeltog for at byde hende velkommen. Til gengæld kan dronningen på onsdag deltage i årets første urparade på Livgardens Kaserne på Rosenborg. LÆS OGSÅ: Helt nyt look: Kan du kende Jackie Navarro?