Dronning Elizabeths katastrofale år: Tre skilsmisser og en brand

År 1992 var et sort år for dronning Elizabeth og resten af det engelske kongehus.

I dag er det 25 år siden, Englands daværende premierminister John Major rejste sig i parlamentet og meddelte, at prins Charles og prinsesse Diana havde besluttet at lade sig separere. Det var 9. december 1992, det år, dronning Elizabeth i sin 40-års jubilæumstale kaldte for ”Annus Horribilis” – et katastrofalt år.

Samme år blev to af dronningens andre børn, prins Andrew og prinsesse Anne, separeret fra deres respektive ægtefæller, og slottet Windsor blev udsat for en voldsom og kostbar brand.

LÆS OGSÅ: Fem ting du kan se, mens du venter på ‘The Crown’

Der er sket mangt og meget i det engelske kongehus siden, og dronning Elizabeth kan her et kvart århundrede efter John Majors triste meddelelse glæde sig over en spritny forlovelse i kongehuset.

Tidligere på måneden kom det nemlig frem, at hendes barnebarn, den britiske prins Harry, 33, har friet til sin kæreste, den 36-årige skuespillerinde Meghan Markle, som han har været kærester med i halvandet år. Brylluppet skal foregå i foråret 2018.

LÆS OGSÅ: ‘Ron Weasley’ indrømmer: Harry Potter var kvælende

LÆS OGSÅ: Mary om Frederik: Han er en blød far