Dronning Anne-Maries triste nyhed: Brylluppet aflyst
Prinsesse Theodora må endnu en gang udskyde brylluppet med sin forlovede Matthew Kumar.
På grund af coronakrisen har dronning Anne-Marie, 73, og kong Konstantin, 79, siden midten af marts været i isolation i deres hjem i Aghios Emilianos nær Porto Heli i det sydlige Grækenland.
Landet er ligesom Danmark langsomt ved at åbne igen, men det redder desværre ikke datteren, prinsesse Theodoras, bryllup. Hun skulle sidst i maj have sagt ja til sin forlovede, den amerikanske advokat Matthew Kumar, i Porto Heli med deltagelse af blandt andre den danske kongefamilie. Men nu bekræfter det græske kongehus over for HER&NU, at brylluppet er aflyst.
LÆS OGSÅ: ‘Nybygger’-par siger farvel
- Det er desværre aflyst på grund af Covid-19, og vi har på nuværende tidspunkt ikke en ny dato klar. Vi følger dog situationen nøje for at se, hvornår brylluppet så kan finde sted, fortæller kongeparrets kommunikationschef til HER&NU.
Parret mødte hinanden i Los Angeles hvor Theodora, 36, har boet i snart 10 år for at forfølge en drøm om at arbejde som skuespiller. Blandt andet har hun spillet Bill Spencers sekretær i en række afsnit af tv-serien 'Glamour'. De forlovede sig i november 2018 og skulle allerede sidste sommer have været viet ved et traditionelt bryllup i Grækenland. Det måtte dog hurtigt opgives, da mange af de gæster, parret gerne ville invitere, allerede havde lagt planer for den ønskede dato.
LÆS OGSÅ: Ny trend hitter på Instagram: Skal du være med?