Drama i 'X Factor': Lina mister endnu en solist

Endnu en gang blev 'X Factor' et levende mareridt for Lina Rafn, der igen måtte sende sin egen deltager hjem.

Tredje liveshow i dette års ‘X Factor’ er netop slut og feltet af finalister er nu gået fra syv til seks.

Og fredag blev på værts tænkelig vis en gentagelse af sidste uges liveshow. For igen måtte Lina Rafn se måbende til, at begge hendes finalister fik færrest stemmer og endt i farezonen.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-Anthony Jasmin: Vi trumfede Blachman

Lina Rafn i ubehageligt valg igen

Herefter skulle en tydeligt berørt og trist Lina Rafn tage det ubehagelige valg og vælge mellem Fie Winther og Henriette Haubjerg. Og efter nøje overvejelse sendte hun Fie Winther hjem.

Og det var en tydeligt rørt Fie, der nu har sunget på scenen for sidste gang.

- Det var ikke rart at ryge ud, det var en kæmpe drøm, der røg til jorden der, siger en tårevædet Fie Winther.

- Jeg er ikke sur på Lina, jeg vidste godt, at det var Henritte, der ville gå videre frem for mig, siger hun og fortsætter:

- Jeg gjorde ikke noget forkert på scenen, jeg havde en fest, og jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, siger Fie, der nu vil arbejde videre med musikken uden for 'X Factor'.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-Fie om sin sang: Den var jeg ikke glad for

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.