DR3 søger drukglade danskere

Er du glad for druk og alkohol, men har en dårlig hukommelse? Så læs med her.

Kender du det med at vågne op efter en bytur og ikke have nogen anelse om, hvad man egentligt lavede dagen før? Hvis du kan svare ja til det spørgsmål, så har du sikkert også tænkt tanken, at du gerne ville genopleve det hele på film.

Og her kommer DR3 dig til undsætning. I øjeblikket søger kanalen nemlig danskere, der er glade for byture og alkohol.

- DR3 er på jagt efter dig, der ELSKER at gå i byen: Til et nyt program leder vi efter en m/k, som tæller dagene til det bliver weekend, hvor du endelig kan drikke alkohol og feste med vennerne, lyder det i en annonce fra kanalen. 

LÆS OGSÅ: TV3 søger MODIGE singler

Alkohol fylder meget

Alkohol er en stor del af danskernes hverdag, og til festlige sammenkomster kan man næsten være sikker på, at der kommer nogle procenter indenbords.

- I Danmark bliver der drukket rigtig meget alkohol, for det er en stor del af vores sociale liv. Weekenderne bliver tit brugt sammen med venner, hvor vi drikker os fulde og går i byen, fortæller Anette Toftgård, caster hos DR3, til Realityportalen.dk.

- Nogle gange drikker vi os endda så fulde, at vi vågner op med blackouts og ingen idé har om, hvordan vi er kommet hjem, eller hvad der egentlig er sket i løbet af natten.

LÆS OGSÅ: TV3 søger ‘Paradise’-deltagere til ny sæson

Garanti for blackouts

Det er netop de danskere, som ved, at de dagen derpå har svært ved at huske de festlige oplevelser, man har haft om aftenen, som DR3 vil i kontakt med.

- I det her nye program vil vi gerne følge nogle personer, der ved, de drikker så meget, at risikoen for blackout er lig 100 procent. Du skal derfor have lyst til at finde ud af, hvad din nat er gået med, og derfor skal du have lyst til at få din bytur samt dagen derpå filmet, fortæller Anette Toftgaard.

Er det dig, eller kender du en der har det sådan, så skriv lidt om dig selv til DR3 på: csan@dr.dk.

LÆS OGSÅ: EFTERLYSNING: Numse-Rasmus søger topløse kvinder

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.