Dolken forklarer: Derfor tisser jeg i sengen i 'Kongerne'

Da Kongerne var i Svendborg skete det flere gange, at Dolken tissede i sengen.

Af Maria Bøgh Larsen - 4. november 2013 kl. 12:25

I flere afsnit af ’Kongerne af Svendborg’ har man kunnet se Dolken vågne op i en våd seng efter byture.

-Det er jo ingen hemmelighed, at jeg pisser i sengen i denne sæson, kommer det fra en åben og ærlig nordjyde.

Men, hvordan kan det egentlig være, at den store fyr har problemer med at styre vandet? Realityportalen.dk har spurgt Dolken.

-Det er nu ikke noget, jeg gør en masse i, forsikrer Dolken og forklarer:

-Det der ikke vises på tv, er den mængde alkohol, jeg drikker, siger Dolken og afslører, at han efter kun 17 dage i Svendborg havde taget  7 kilo på.

-Så det giver vist et billede af, hvor store mængder jeg drak, konkluderer Dolken, som vist må siges at være kongen af druk.

EMA stjerner: Hvilket realityprogram vil de medvirke i?

Det er sket før

Dolken lover, at sæsonen bliver vildere end vild. (Foto: Kanal 5/Lars E. Andreasen)

Dolken har svært ved at holde på vandet, når han drikker igennem. (Foto: Kanal 5/Lars E. Andreasen)

For dem som har fulgt Dolken i de foregående sæsoner af ’Kongerne’, kan det virke meget mærkeligt, at det først er i denne sæson, han vågner op i en våd seng, men det er faktisk ikke kun i Svendborg, at nattetisseriet har været et problem.

-Jeg gjorde det også i Østrig, ’Kongerne i Sneen’, indrømmer Dolken og smiler, mens han fortsætter:

-Der var så bare ikke kameraer i soveværelset, så jeg fik forklaret mig med, at jeg havde brækket mig i sengen og havde vasket det af, så derfor var det vådt, griner en snu Dolken, som selv har afsløret sin lille hemmelighed.

Dolken lægger ikke skjul på, at han får en del kommentarer med på vejen angående sit tv-tisseri, nogen kommer endda med ’gaver’.

-Jeg har da også fået et par bleer af mine venner, griner den altid positive fyr,  som ihvertfald ikke mangler humor eller selvironi.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Mette lever som alenemor 

Jeg er ingen super-stjerne

Mens, vi ser ’Kongerne af Svendborg’ på tv, er kongerne for længst kommet hjem.  Så man kan kun forestille sig, hvordan det må være at handle eller tage i byen i sin hjemby, når man er en realitystjerne, som er aktuel på tv.

-Det er mest, når jeg er i byen, at jeg oplever, der kommer folk hen og hilser og skåler, fortæller den herlige jyde, og tilføjer:

-Men, nu er jeg jo heller ingen super-stjerne. Vi har jo bare drukket os stive på tv., sådan slutter den skønne og jordnære Martin ’Dolken’.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Kimies mor alvorligt syg

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.