Diva-Stephanie: Jeg var skyld i, at Helene smuttede

Stephanie og Helene havde mange skænderier i Ecuadors jungle. Det satte i sidste ende en stopper for Helenes jungle-eventyr.

I frustration over at Frederik måtte forlade junglen efter at have tabt duellen mod Maria, kom Stephanie til at sige, at det ikke var Frederiks tur til at forlade junglen. Kommentaren, følte Helene, var møntet på hende, og det udviklede sig til et skænderi mellem de to divaer. Derfor tror Stephanie, at hun var skyld i Helenes beslutning om at forlade 'Divaer i junglen'.

- Jeg tror, at jeg var skyld i, at hun smuttede, og det var ikke meningen med skænderiet. Men jeg var ulykkelig og frustreret, for jeg vidste, at de nu var tre mod en, siger Stephanie til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Amalie: Se min trutmund

Var egoistisk

Stephanie indrømmer, at hun var egoistisk i junglen, fordi hun gerne ville vinde. Og det var også af egoistiske grunde, at hun blev så ked af det over, at Frederik måtte forlade junglen.

- Jeg er ikke en quitter, men jeg følte lidt, at jeg havde tabt. Frederik var jo mit sikre kort. Det var på ingen måde Frederik personligt, som jeg var ked af forlod os - selv om det kommer sådan til udtryk. Det var af top-egoistiske grunde, siger Stephanie, som i dag ikke har meget kontakt til Frederik.

LÆS OGSÅ: Diva-Helene: Derfor forlod jeg junglen

En fordel

Selv om det ikke var meningen, at skænderiet skulle ende, som det gjorde, så så Stephanie en fordel i, at Helene også forlod junglen.

- Det passede mig egentlig ok på daværende tidspunkt, at Helene smuttede. 
Jeg så enten Nadia eller Helene forlade junglen. De ville af med mig fra start af og havde allieret sig med Joanna. Jeg stod helt alene jo, og jeg var overbevist om, at der ville komme en nominering på holdene lige om lidt. Og i mit hoved ville jeg være ude dér, siger Stephanie og tilføjer:

- Så jeg var nok lettet, da hun var væk, for så var de kun to mod en.

LÆS OGSÅ: Pernille om Stolle: Vi putter bare

Er meget forskellige

I junglen skændtes Stephanie og Helene en del, men ifølge Stephanie skyldes det deres forskelligheder.

- Helene og jeg svingede ikke specielt godt dernede, men vi havde faktisk nogle lange snakke et par aftener, hvor jeg fik et rigtig godt indtryk af hende. Spillemæssigt var vi nok bare ikke det bedste match, lyder det fra Stephanie, der fortsætter:

- Helene er ikke en svag person, som man kunne tro ud fra programmet, men vi reagerer meget forskelligt på ting og fik begge sagt og gjort nogle dumme ting. Måske nok mest mig, egentligt.

LÆS OGSÅ: Hør Gustavs single her

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.