Diva-Patrick indtager blog-verdenen

Blogs er yderst populære, og det samme er musik. Derfor har seje diva valgt at kombinere de to ting.

Patrick elsker at lave og høre musik, og hans passion for musikken vil han nu dele med alle os andre.

- Hele ideen er at lave en blog, hvor alle kan gå ind på og finde det nyeste musik. Jeg har altid siddet på diverse medier og fundet sange på deres premieredage. Samtidig er jeg også lidt træt af, at når jeg tager i byen, så danser folk til det musik, som jeg hørte for to måneder siden, fortæller han med et smil til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Diva-Jeanette: Nu har jeg den perfekte krop

'Less bullshit and more music'

Patricks blog skal handle om musik, musik og musik. Når først tonerne er der, så er ord nemlig overflødige.

- Jeg bruger udtrykket "less bullshit and more music". Det er et udtryk, som kommer af, at jeg har været inde på en masse blogs, og hver eneste gang de skriver noget, så tror jeg, at det er en ny Harry Potter bog, fordi der simpelthen står så meget. Så less bullshit and more music betyder bare, at jeg skriver kort og godt om sangen, for det vigtigste er sangen, jeg lægger ud, forklarer Patrick.

Bloggen vil handle om det nyeste musik fra både stjerner og nye kunstnere. Derudover er der et klart mål.

Mit mål er at få alle mennesker til at få en bredere musiksmag. Derfor vil musikken være alt fra mainstream til lowkey/country musik - hvem ved, måske klassisk hvis det skulle gå så vidt.

LÆS OGSÅ: Fetterlein om sin nye single: Reaktionerne har været crazy

Har lavet musik hele livet

Da Patrick var lille startede han på Sankt Annæ sangskole, og derudover arbejdede han på Det ny teater, hvor der også blev sunget igennem. Gennem årene har Patrick udviklet sin helt egen stil, når det handler om musik.

- Jeg har altid lavet musik. Det er ikke sådan noget "lad os alle danse på bordene"-musik, men stilen er mere som Michael Buble, siger han.

Patrick vil ikke kun dele de nyeste numre på sin blog, men også på Instagram og Twitter vil der komme uploads. På Spotify kan man 'like' Patricks helt egen 'Summer List', der indeholder de fedeste numre fra Music Maniac, som han kalder sig.

Besøg bloggen her

Lyt til Patricks egen sang

LÆS OGSÅ: Amalie jubler: Jeg har afsonet min straf

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.