Diva-Maria som yndig studine

Smukke Maria Hylleberg har de sidste uger kæmpet for at blive færdig med sin HF- og i dag fik hun langt om længe den famøse hue på hovedet.

- Jeg er så overvældet, siger Maria, da Realityportalen her til aften fangede den glade diva på telefonen.

- Overvældet og uvirkeligt er nok de rigtige ord at sætte på den følelse, jeg har lige nu. Der går nok lige et par dage, før jeg overhovedet fatter, at jeg er færdig, konstaterer Maria.

Huen sidder stadig på, siger Maria glad. (Foto: Privat)
Huen sidder stadig på, siger Maria glad. (Foto: Privat)

Divaen sluttede sin sidste eksamen i et tværfagligt fag, som har trukket tænder ud de sidste par dage.

- Jeg var virkelig nervøs. Jeg er ikke så god til mundtlige eksamner, jeg kan bedre lide de skriftlige. Jeg måtte også fælde en tårer inde ved det grønne bord, men det gik jo fint, siger Maria.

LÆS OGSÅ: Party-Maria er hoppet på vandvognen

En helt særlig gæst

Ude foran lokalet stod både venner og familie klar til at modtage den lille fynbo.

- Min mor, to reserve-mødre, min moster, mine to søskende, min ene veninde stod derude, siger Maria.

Men ud over de kendte ansigter, var der dukket et andet kendt ansigt op. Et ansigt, som Maria ikke vidste havde taget turen til Odense.

- Jeg så først min mor, og så tudede jeg bare. Pludselig var der en der hviskede i mit øre: "Divaer tuder ikke", og det var så Susan, siger Maria glad.

- Jeg havde slet ikke forventet at se hende. For jeg talte i telefon med hende kl halv to i nat, så det var ret vildt, at hun havde taget turen til Odense for at være her kl ti, forklarer studinen.

Det var dog en aftale, som Susan K havde lavet med Marias ene søster, og som havde været planlagt en uges tid.

- Det havde de skjult ret godt, griner Maria.

LÆS OGSÅ: Maria ses stadig med Joachim

En travl uge forude

Maria har brugt dagen på at blive fejret af familie og venner.

- Jeg har en veninde, der mener, at vi skal i byen senere, nu må vi se, siger hun.

Den kommende uge byder både på gallafest, dimension, lastbiltur, reality-cup og så smutter divaen til Sunny Beach.

- Det bliver fedt, siger Maria.

Den nyudklækkede studine har planer om at læse videre.

- Jeg vil gerne være jordemoder, men jeg søger ind som sygeplejerske først. Men lige nu kan jeg slet ikke overskue tanken om at skulle læse videre, slutter hun.

Realityportalen ønsker Maria STORT tillykke med huen. Og så har vi en lille hilsen fra hendes flirt, Joachim:

- En rigtig hue den er rød. Tillykke med huen, babe, driller Joachim.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.