Det vidste du ikke om 'Boligkøb i blinde': Så meget sker bag kameraerne

Det er langtfra alt, man ser, når kameraerne ruller under optagelserne til 'Boligkøb i blinde'.

Der sker virkelig store forvandlinger, når TV3-programmet 'Boligkøb i blinde' ruller over skærmen hver tirsdag aften. Eksperterne, ejendomsmægleren Thomas og arkitekten Mads, får nemlig altid en stor opgave for sig, når de får til opgave at købe og renovere et hus for et par, der selv ingen indflydelse har på deres overdragede penge.

Heldigvis har det også indtil nu endt lykkeligt - både i program et og to. Det viser sig dog også, at der er mere arbejde end som så i at stable programmet på benene. Der skal nemlig ikke kun handles foran kameraet, men også bag kameraet er der meget arbejde for produktionen.

LÆS OGSÅ: ‘Boligkøb i blinde’-vært: Hvis parrene ikke kan lide huset, så…

LÆS OGSÅ: ‘Boligkøb i blinde’-par: Dette skal ændres i huset

- Jeg har jo lavet en del tv-programmer, men det her er det vildeste projekt, jeg nogensinde har været med til rent logistisk. Der er jo så meget, som seerne ikke ser. For eksempel skal produktionsfolkene jo konstant tjekke parrenes e-bokse, da de jo her modtager breve, så snart de har købt et hus. Og det duer jo ikke, at de ser adressen før til slut. Produktionen skal også finde institutioner, hvis parrene har børn, da de jo skal have en børnehave eller en skole at starte i, når de flytter ind i deres nye hjem, forklarer Camilla Ottesen og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Dobbelt op på bryllup: To ‘Landmand’-par er blevet gift

- Vi står også for at pakke parrenes hjem helt ned og op. Så vi går flere dage og putter alt ind i hylder, skuffer og garderober, så alt er klar til dem. Så der sker virkelig meget, som seerne ikke ser. Derfor er vi også 20-25 mand, der arbejder på programmet, fordi der er så mange ting, der skal gøres, og så meget hemmelighedskræmmeri. Derfor er det her program jo noget helt særligt.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-stjerne er flyttet sammen med kæresten

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Silas Holst og familien afholder store flyttedag

LÆS OGSÅ: CHOK! Brand på Geggo og Cengiz’ slot

Lang ventetid

En anden ting, man som seer måske heller ikke tænker over, er, hvor lang tid der kan gå, før et par får nøglerne til deres nye hus. Eksempelvis blev første optagelser af Lea og Sebastian fra sidste uges afsnit skudt i marts, mens de sidste optagelser først blev skudt i slutningen af oktober.

- Når man melder sig til programmet, er det jo ikke sikkert, at det rigtige hus er der fra starten af. Så er man jo bare nødt til at være tålmodig og vente, indtil det rigtige hus dukker op. På den måde er det meget forskelligt, hvor lang tid parrene skal vente på deres hus. Hos nogle par går processen hurtigt, og så får de måske huset efter to måneder, mens andre skal vente et halvt år, forklarer Camilla og fortsætter:

LÆS OGSÅ: SAY WHAT! Linse og Geggo dropper Bryggen

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Troels’ damer: Sådan går det i dag

- Derfor er det heller ikke sådan, at vi optager et afsnit ad gangen. Det sker med overlap udfra, hvornår det lige passer i forhold til at finde det rigtige hus til kravene. Derfor har vi heller ikke de samme håndværkere og bruger tit lokale håndværkere fra byen. Det kan selvfølgelig godt skabe nogle udfordringer, hvis der går lang tid og et par bor til leje og har sagt deres lejemål op, men så er de bare nødt til at finde noget midlertidigt. De ved jo dog, når de melder sig til, at der trods alt er en deadline, idet vi jo skal vise programmet på tv.

Se videoen øverst i artiklen, hvor Camilla Ottesen fortæller om alt det, der sker bag kameraerne.

Se 'Boligkøb i blinde' tirsdag klokken 21.00 på TV3.

LÆS OGSÅ: Ung mor afslører sønnens navn: Jeg troede aldrig, vi ville blive enige

LÆS OGSÅ: Didde åbner op efter bruddet med Sonny: Sådan er vores forhold i dag