Det så man ikke på tv: Derfor blev Morten så sur på Claes

Morten smed Claes ud af sengen, men man får ikke hele historien med i 'Ex on the Beach'.

'Ex on the Beach' sluttede helt oppe i det røde felt, da Morten i bogstaveligste forstand sparkede Claes ud af sengen, hvor Morten, Cecilie og Claes lå. På tv virkede det som om, Morten blev sur over, at Claes ikke ville tage sin mikrofon på, og konflikten kørte op i en spids, som endte med, at Morten råbte og skubbede og sparkede Claes væk fra sengen, mens Cecilie græd hos Fie, som også sov i værelset. Men der er meget, man ikke ser på tv, afslører Morten.

- Pigerne bad mig om at smide ham (Claes, red.) ud, men han lyttede ikke, da jeg havde sagt det op til flere gange. Grunden til jeg var sur på Claes, var fordi han havde gået og talt rigtig dårligt om mig til de andre, og nu har mig og Claes jo ikke lige frem været bedste venner siden sæson 1, men jeg fik nok af ham, da han lagde sig ned ved siden af mig og nægtede at snakke med mig, efter jeg konfronterede ham med det, forklarer Morten og fortsætter:

LÆS OGSÅ: CHOK: Julie og Lenny har slået op

- Så fik jeg sgu nok af ham mildt sagt. Jeg lukker heller ikke fyre ind i sengen herhjemme, der sviner mig til, så må han altså finde et andet sted at sove. Men er da ked af, at episoden tog overhånd, og man ikke ser hele grunden på tv. Jeg synes godt, det kunne være klippet bedre sammen, så man fik noget mere indsigt og viden til episoden. I stedet for det ligner, at jeg flipper uden grund.

Morten kan ikke huske præcis, hvad det var, Claes havde sagt om ham, men efterfølgende har de to fået snakket ud om det, og de er ifølge Morten det samme sted, som de altid har været nu - langt fra hinanden, men ikke uvenner.

LÆS OGSÅ: Mark om ‘Ex on the Beach’-deltagelse: Monique truede mig med Statsforvaltningen

Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan se Claes og Mortens skænderi.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen har fået særlig ‘Ex on the Beach’-kontrakt: Denne eks må ikke komme ind

Claes: Produktionen stoppede skænderiet

Claes afviser, at han skulle have talt grimt om Morten, men han indrømmer, at han har sagt til de andre inde i villaen, at han ikke havde nogen respekt for Morten, efter han havde rørt Cecilie mellem benene, da Claes og Cecilie havde deres første skænderi i villaen., selvom han vidste, hvor glad Claes var for hende.

- Han udnyttede en situation, hvor Cecilies humør var nede, i stedet for at bruge hjernen og tænke “Er det her egentligt fair overfor Claes?”. Derfor havde jeg absolut ingen respekt for Morten, og hvis han lige havde tænkt sig om, så vidste han også godt, at det var selvforskyldt. Så da Morten siger til mig “Du skal ikke sove her i nat”, så bliver mit svar måske lidt flabet, da jeg svarer: “Nå... Jamen hvis du siger, jeg ikke skal, så gør jeg det modsatte”, forklarer Claes, som ikke er i tvivl om, hvad han synes om Mortens reaktion.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen afslører: Jeg ville forlade ‘Ex on the Beach’

- Jeg synes helt klart, at Morten gik over stregen, og hans handlinger var totalt unødvendige. Han kunne sagtens have taget det her som en voksen mand, i stedet for at handle fysisk. Men eftersom jeg bare rejste mig op efter hans første skub og prøvede at finde en ny plads i sengen, så farede Morten endnu mere op i det røde felt, da han måske havde regnet med at jeg bare ville forlade værelset med det samme.

Efter episoden, hvor Claes var blevet sparket for anden gang, kom produktionen ifølge Claes og stoppede opgøret, og tog Morten med, så det ikke kulminerede mere, end det allerede havde gjort.

- Efter Morten blev hentet af produktionen, og jeg havde fået tøj på, så blev jeg også hentet af en fra produktionen, som ville sikre sig, at jeg okay, og som sørgede for, at jeg kunne sove sammen med Jeppe og Sara inde på grønt værelse, efter alt det der nu var sket. Så stor respekt for produktionen for at gribe ind så hurtigt, for hvis de havde ventet 10 sekunder mere, så tænker jeg, at Morten måske havde endt med at springe på mig.

LÆS OGSÅ: Ny sæson ‘Ex on the Beach’: Sådan foregår det bag kameraerne

Cecilie: Morten prøvede at hjælpe

Cecilie bakker op om Mortens del af historien med, at hun ikke ville have Claes til at sove inde på værelset, og det var der en god grund til, men det gjorde også, at hun følte sig skyldig over episoden. Derfor endte hun med at sidde udenfor og græde i en time efterfølgende.

- Jeg var helt ude af mig selv og vidste ikke, hvad jeg skulle stille op. Jeg havde brug for afstand fra Claes og havde på ingen måde tænkt mig at sove med Morten for at lave noget med ham, jeg skulle bare have plads, så på en måde følte jeg, at det var min skyld, at Claes endte i den situation, fortæller Cecilie og fortsætter:

- Morten prøvede at hjælpe mig med at få min afstand fra Claes, så jeg kunne tænke over tingene, men det var selvfølgelig at gå over stregen, når man begynder at være fysisk. Det havde jeg på ingen måde regnet med ville ske. Da jeg selv så afsnittet, ringede jeg til Claes og undskyldte mange gange. Hold da op, jeg havde det skidt med det. Jeg havde det skidt med, at jeg var så stor en idiot overfor ham, og at hvis det ikke var for mig, var han aldrig endt i den situation.

LÆS OGSÅ: Sjove Alba tvinger produktionen på overarbejde: Der må klippes en del fra

Cecilie: Derfor tog jeg afstand fra Claes

Ifølge Cecilie ville Claes ikke give hende den afstand, hun havde brug for, fordi han frygtede, at hun ville være sammen med Morten, men det havde hun på intet tidspunkt lyst til.

- Det har været Claes, jeg ville hele vejen igennem, og det vidste de andre også godt, jeg havde bare brug for tid til at finde ud af, hvad der skete, da jeg havde svært ved at håndtere, at jeg pludselig havde følelser for en fyr igen. Jeg havde været single i et år, hvor jeg havde været sammen med en fyr, som var meget manipulerende, og det havde gjort, at jeg tog meget afstand til følelser, fortæller Cecilie og fortsætter:

- Så da Claes kom ind, og der var følelser i klemme, blev jeg virkelig forvirret og vidste ikke selv, hvad grunden var til, at jeg havde brug for at trække mig væk, så jeg brugte undskyldninger, som at han var for sød og ikke gav mig nok modstand.

Heldigvis fandt Cecilie og Claes melodien igen, og den dag i dag er de blevet kærester, vi må dog vente og se, om stemningen mellem dem ændrer sig inde i villaen, eller om det først er noget, der er sket efter programmet.

LÆS OGSÅ: Geggo scorer rolle i stor film