Det så du ikke på tv: Det ville Samantha have sagt til Daniel

Chokeret måtte Samantha modtage et nej fra Daniel til at fortsætte ægteskabet. Hun havde ellers forberedt en ja-tale. Den fik seerne aldrig, men den kan læses her.

Af Kenth G. Madsen - 7. oktober 2021 kl. 20:37

I det sidste afsnit af ‘Gift ved første blik’ sidder 28-årige Daniel og 29-årige Samantha ved morgenbordet og har hver især forberedt et oplæg, om hvorvidt det skal være dem også fremover. Et choksvar fra Daniel sætter Samantha skakmat.

– Mit svar er nej, siger Daniel og rækker hende papiret med svaret.

LÆS OGSÅ: Mathilde Gøhler taler ud om misbrug

– Jeg føler, der skal være en større gnist, og det er ikke noget, du kan lave om på, siger han, mens Samantha til gengæld var klar til at motivere sit JA til ham på tre sirligt håndskrevne A4-ark. Men seerne får aldrig talen, fordi hun ikke længere havde lyst til at fremsige ordene. Men HER&NU/Realityportalen kan her afsløre talen i sin fulde længde.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Karsten fortæller, at han snart skal dø.

– Jeg vælger at give os en chance. Det har været en svær beslutning, og den nemme beslutning havde været ikke at fortsætte. For så skal man ikke arbejde med sig selv og med et andet menneske. Det kræver mindre tid, overskud og energi. Men jeg vælger, at jeg gerne vil arbejde med mig selv, med dig og ikke mindst os to, skriver hun, og fortsætter:

LÆS OGSÅ: CHOK: Ung mor forlader mand kort efter bryllup

– Jeg har haft mine tvivl og har det stadig. Min tvivl kommer mest på baggrund af vores kommunikationsvanskeligheder. Jeg har mine tvivl om, jeg på sigt kan ”nøjes” med kommunikationen som nu. Men samtidig tror jeg på, at vi kan blive bedre. Det kommer hverken til at ske på en eller to dage, men jeg vil gerne prøve at give det sin tid og se, hvor det ender. Hav dog in mente, at jeg ikke er verdens mest tålmodige menneske.

– Vores kommunikation kan blomstre, og det bliver skidegodt; hvis den får lov til det. Alt i alt håber jeg bare, at du evner at se mig, høre mig, røre mig og snakke med mig, dele hvordan du har det, dele dine tanker og oplevelser med mig, dele hvordan du har det, hvad du drømmer og ønsker. Også selvom det er noget, du vil sige imod mig. Og så vil jeg med bedste evne altid lytte til dig, forsøge at forstå dig og prøve på bedste vis at kommunikere med dig.

LÆS OGSÅ: Her er Geggos nye tv-program

– Jeg tror på, at med lidt hårdt arbejde og slid, så kan det ende et godt sted. Jeg er villig til at fortsætte kampen og tror på flere gode dage i sigte. Jeg vil gerne forstå med et positivt syn. Og så længe du lover ikke at dræbe flere fluer med min pude, så klarer vi det sgu nok.

– En tvivl dukker op. I mangel på bedre ordvalg: Den egoisme jeg oplever. Jeg frygter, at jeg på sigt stadig vil føle mig overset, tilsidesat, uønsket, ikke medinddraget og ikke prioriteret. Tag f.eks. denne weekend, og de valg der blev taget. Jeg håber ikke, at jeg igen skal stå med de følelser. Såfremt vi fortsætter, håber jeg, at vores weekender bliver fyldt med os to sammen og ikke alt muligt andet. At den tid, vi sætter af til os to, bliver prioriteret på os to. At vi to kan koncentrere os om os, og koncentrere os om at opbygge vores relation, vores kommunikation, vores intimitet og meget mere. Og hvis vi fortsat kan have det lige så godt, når vi laver ting sammen, som f.eks. til vores getaway-dag, så er jeg stensikker på at vi får det fremragende sammen. For vi formår at have det godt sammen. Vi skal bare lige have os begge med i det hele tiden, skriver Samantha, der ikke har fundet en afløser for Daniel endnu.

– Men det har været lærerigt at deltage, og jeg fortryder ikke, siger hun.

LÆS OGSÅ: Sidney Lee afslører: Havde kæreste under ‘Singleliv’

Se Samanthas brev herunder:

Uddrag af Samanthas håndskrevne brev, som han aldrig nåede at læse op efter Daniels nej til at fortsætte ægteskabet. (Foto: Privat)