Camilla Framnes vært i 'Mødregruppen' (Foto: Janus Nielsen)
Camilla Framnes vært i 'Mødregruppen' (Foto: Janus Nielsen)

Det glæder realitystjernerne sig til i 2017

Bryllupsrejse, flytning og nye realityprojekter er på ønskelisten hos nogle af de deltagere, vi har snakket med.

Nytårsforsætter, store planer og nye projekter. Det er normalt noget af det, der er i tankerne hos folk, når kalenderåret skifter. Vi har talt med nogle forskellige realitydeltagere omkring, hvad de glæder sig til i 2017.

Camilla Framnes:

Foto: Janus Nielsen
Foto: Janus Nielsen

- Jeg ser frem helt sikkert frem til en masse lækkerier på min nye blog, som jeg gik i luften med i går. Jeg glæder mig til, at Kevin og jeg forhåbentlig kommer afsted på bryllupsrejse, siger Camilla Framnes fra 'De unge mødre'.

- Og så ser jeg frem til at arbejde videre på en forhåbentlig fremtidig bog med opskrifter - så mange timer i det lille køkken herhjemme. Og så skal 2017 også være året, hvor jeg får presset mig selv i forhold til motion - der skal flyttes grænser.

- Ja, det gør ondt at sige højt, men 2017 er også året, hvor endnu et brag af fest skal holdes, når jeg runder de 30. Så det skal fejres med manér omkring maj. Alt i alt glæder jeg mig til et år med masse spændende ting og samtidig en rolig familiefront og en masse kærlighed omkring børnene.

GALLERI: Se alle billederne fra Camilla Framnes-Larsens bryllup

Foto: Peter Hauerbach
Foto: Peter Hauerbach

Jesper Hemmingsen:

- 2016 har været så crazy, at jeg ikke har de store forventninger til det nye år. Hvis 2017 bare bliver halvt så fedt, så kan det kun blive godt, fortæller 'Bagedyst'-deltageren Jesper Hemmingsen til HER&NU.

- Jeg ser meget frem til at få noget ferie. I 2016 brugte jeg al min ferie på 'Den store bagedyst', så det bliver rart at få noget slap-af-ferie med konen, hvor vi bare kan nyde hinanden og en masse god vin.

LÆS OGSÅ:‘Den store bagedyst’-Jesper: Gå aldrig ned på udstyr

 

Foto: Christensen Klaus Bo
Foto: Christensen Klaus Bo

Mascha Vang:

- Jeg vil tage det lidt mere stille og roligt i 2017. Jeg har haft et ret vildt år, og jeg synes hele tiden, at jeg har gang i så mange ting. Nu glæder jeg mig at tage tingene lidt mere med ro, siger Mascha Vang, der også ser meget frem til, at kæresten Rasmus Jarlov flytter ind hos hende og datteren i Dragør i starten af det nye år, til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Mascha og Jarlov flytter sammen: Kun bogreolen kommer med

Numse-Rasmus

- Jeg glæder mig til 2017, da det skal være mit år. Jeg glæder mig til at finde den ægte kærlighed. Den mangler og savner jeg. Udover det så ser jeg frem til at træne mere, da jeg vejer for meget - 115.9 kilo - så det skal der gøres noget ved.

Numse-Rasmus. (Foto: Janus Nielsen)
Numse-Rasmus. (Foto: Janus Nielsen)

- Og så glæder jeg mig til, håber på og vil arbejde endnu mere for at få et arbejde. Det vil være min lykke. Men jeg kan slet ikke komme udenom, at jeg glæder mig til at udføre mit projekt, der hedder 'We care about African football', hvor jeg sammen med andre kæmper for at indsamle fodboldtøj til en lille fodbold klub i Ghana Vest Afrika, som hedder Royal_Sportivo. Planen er at aflevere det i november 2017.

- Og til allersidst glæder mig til, hvis jeg kommer med i enten 'Dagens Mand' eller 'Robinson Ekspeditionen', og jeg glæder mig bare til at have et sundt helbred.

LÆS OGSÅ: Numse-Rasmus klar til ‘Robinson Ekspeditionen’

Natascha Linea

Natascha Linea. (Foto: Privat)
Natascha Linea. (Foto: Privat)

- Jeg glæder mig til at starte i skole og forbedre mit gennemsnit, og så skal jeg bare falde til ro i min nye by og leve livet med mine to skønne børn, fortæller Natascha Linea fra 'De unge mødre' og slår fast, at der derudover ikke skal ske noget spændende i 2017.

- Nej, slet ikke. Jeg skal bare starte i 10. klasse her til januar og HHX til August. Og så skal jeg bare falde til ro og nyde livet med min familie, siger hun.

Se billedet: Natascha Linea i topform efter fødslen

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.