Derfor siger Martin Brygmann ja til 'Toppen af Poppen'

Se alle deltagerne i den nye omgang af TV 2's musikalske underholdningsshow

På Billeskov Gods mellem Assens og Middelfart optager TV 2 i denne uge en ny omgang 'Toppen af Poppen', der skal sendes i efteråret.

Artiklen fortsætter under videoen af Sofie Linde til 'X Factor'.

LÆS OGSÅ: ‘Toppen af poppen’-deltager mistede det meste af sin familie inden for kort tid 

Denne gang er det Steen Jørgensen, 63, Martin Brygmann, 59, Kira Skov, 45, Sarah "Soleima" Mariegaard, 33, Iris Gold, 30, Nicklas Sahl, 25, og Maximillian Viktor Rasmussen, 22, der skal bytte sange og fortælle deres historie.

Artiklen fortsætter under billedet.

LÆS OGSÅ: Et dyrebart venskab: Peter Mygind hjalp kollegaen gennem skilsmisse

For Martin Brygmann er det en drøm, der er gået i opfyldelse.

- Jeg har ventet i mange år på at blive spurgt. Endelig spørger 'Toppen af poppen', om jeg vil være med, for jeg er nemlig sangskriver, og det er der ikke så mange, der er klar over, og derfor synes jeg, at det er en fin lejlighed til at fortælle, at jeg faktisk også spiller musik. Jeg har knap 400 titler inde hos Koda. Så jeg er sangskriver og vil passe perfekt ind i det program, siger Brygmann, der både har skrevet til Søs Fenger og Lisa Nilsson, men nok er mest kendt for sine popsange til Lex & Klatten og Det Brune Punktum.

LÆS OGSÅ: Caroline Fleming om kæresten: Vi er et godt par

Også Sort Sol-legenden Steen Jørgensen glæder sig.

- Jeg har sagt ja til 'Toppen af Poppen', fordi det lyder som et spændende musikalsk og socialt eksperiment. Fortolkningens kunst er stor, og det kan faktisk også overraske fortolkeren, siger han.

LÆS OGSÅ: Endelig kan Lone og Mickey juble: Baby på vej