Derfor går Linse til psykiater

Linse Kessler åbner op for en meget personlig historie i 'Familien fra Bryggen'.

Linse Kessler har altid været kendt for sin sprudlende energi og store gåpåmod, og nu viser samtaler med en psykiater, at der nok er en grund til de mange impulse idéer og store iver.

- Jeg har jo altid tænkt, at jeg aldrig fik brug for en psykiater, men det er faktisk virkelig rart at snakke med ham, og jeg er pisse glad for det. Vi har snakket så meget, at han ikke engang har udredt mig endnu, fortæller Linse til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Linse om familiestrid: Beskederne er fremprovokeret

Linse startede hos en psykiater for at blive udredt for ADHD.

- Han har ikke givet mig diagnosen, men han er ikke i tvivl. Jeg går hos ham for at blive udredt, men det hjælper mig bare at snakke med ham. Jeg snakker ikke bare ud i den blå luft, jeg svarer på spørgsmål, fortæller Linse.

LÆS OGSÅ: Stephanie afslører: Derfor bliver Cengiz kaldt Mads

Selvom Linse ikke er nået til sin udredning endnu, så er timerne hos psykiateren meget gavnlig.

- Jeg får mere ro oppe i mit hoved. Men jeg var allerede begyndt for længe siden at rydde op i alle mine idéer, for jeg får en masse tanker, og tankerne kører bare stærkt fra klokken halv seks om morgenen, og det bliver både dyrt og stressende. Så jeg er blevet god til at sætte regler for mig selv, fortæller Linse.

LÆS OGSÅ: Husker du Lenny på tv før ‘Paradise’? Afslørede store sandheder

Linse har efter beskeden om, at hun har ADHD haft fokus på at slappe mere af og ikke tage en masse idéer ind.

- De samtaler jeg har med min psykiater gør, at det hele bare falder på plads nu, og jeg er sikker på, at når jeg har været igennem alle de her tests, som vi skal, så vil jeg finde endnu mere ro, det er virkelig dejligt, fortæller Linse, der heller ikke ønsker at gå på kompromis med sig selv.

- Jeg håber ikke, det bliver nødvendigt med medicinen, fordi jeg vil ikke gøres lam. Det er jo en kæmpe del af mig at have den her energi, og jeg kan godt lide, at der er så meget fart på, men der skal også være orden i min fart, griner Linse.

LÆS OGSÅ: Fie taler ud om fødsel: Troede, jeg skulle dø