Derfor flytter 'Paradise'-veninder hver til sit

Anne og Lea er ikke enige om, hvor ofte der skal festes i hjemmet.

De to 'Paradise'-babes, Anne Plejdrup og Lea Othmar, er for nylig flyttet hver til sit efter i en periode at have delt lejlighed.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blink'-hunk: Kærligheden blomstrer 

- Det har været en smule kaotisk, fordi vi lever en meget forskellig hverdag. Jeg har et fuldtidsjob, som jeg skal passe, hvor Anne jo næsten fester hver dag. Og jeg troede, at jeg var skandaløs, men det når et nyt niveau. Derfor gik det nok ikke for min hverdag, at vi boede sammen, siger Lea til Realityportalen.

- Men der er ingen hard feelings fra min side, vi var enige om det. Anne var forstående overfor, at det ikke går med så meget fest i min hverdag. Lige nu tror jeg bare, at vi begge har travlt med hver vores liv, fortsætter hun.

LÆS OGSÅ: Dybt rørt 'Love Island'-Olivia: Jeg er uretfærdig 

Stadig veninder

Det er ikke lykkes Realityportalen at få svar fra Anne, men i en story på Instagram fortæller hun, at alt er fint mellem de to piger - de skulle bare ikke bo sammen længere.

Heldigvis har det at bo under samme tag for en periode ikke kostet et venskab. 'Paradise'-veninderne lærte hinanden at kende i sæson 15 af 'Paradise Hotel', der blev vist i foråret og sommeren 2019.

- Vi er stadig veninder, men ses ikke så tit lige for tiden, siger 19-årige Lea.

LÆS OGSÅ: Fie Laursens nye fyr: Vi skal være sammen resten af livet

Anne flyttede ind hos Lea i hendes lejlighed i Københavns Teglholmen, hvor hun nåede at bo i et par måneder. Lea bor stadig i lejligheden.

LÆS OGSÅ: DET SÅ DU IKKE PÅ TV: 'Paradise'-vinder tog vild hævn