'Den store bagedyst'-Auguste: Jeg lever af at bage kage

Selvom Auguste i onsdags måtte vinke farvel til 'Den store bagedyst', er hun bestemt ikke færdig med at bruge mange timer i køkkenet.

I sidste afsnit af 'Den store bagedyst' var det Auguste Bjerre, der røg ud af det populære program. Hun har ingen drøm om at leve af at bage kage, men det er alligevel et faktum, at det er det, hun i øjeblikket tjener sine penge på.

- Jeg har arbejdet på en café ved Simrishamn i Sverige, som jeg har bagt brød og kager til, siger Augusta til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Men jeg skal ikke leve af det, jeg skal være møbelsnedker. Til januar starter jeg forfra på uddannelsen efter at have sat den på standby på grund af 'Den store bagedyst'. Det er helt fint. Jeg har ikke så travlt.

LÆS OGSÅ: ‘Den store bagedyst’-Micki: Er han til Burger King eller McDonalds?

Lettet over at være stemt ud

Det var dog ikke en skuffet Augusta, der onsdag røg ud af 'Den store bagedyst'. Faktisk var hun glad for, at hendes tv-tid var slut.

- Det var utroligt hårdt at være med. Jeg er vant til at bage på en helt anden måde og meget mere med ting fra naturen. Det var et stort pres, at jeg hele tiden skulle gøre noget, jeg normalt ikke ville gøre - bare for at tilfredsstille andre, siger Auguste Bjerre og tilføjer så:

- Men jeg har lært utroligt meget af det – især om pyntning af kager. Og det har jeg kunnet bruge på cafeen.

Til november , når kage-karrieren i Sverige slut for Auguste, kommer hun tilbage til København og flytter sammen med kæresten.

LÆS OGSÅ: ‘Den store bagedyst': Deltagerne kommer for alvor på prøve

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.