Den LÆKRESTE Mr. Paradise: Jeg er beæret

Nichlas fra ‘Paradise Hotel 7’ er den lækreste Mr. Paradise gennem tiderne.

Paradise Hotel
Af Mikkeline Andersen - 11. januar 2015 kl. 15:50

Realityportalen.dk’s læsere har kåret Nichlas Ernst Herluf, som den hotteste Mr. Paradise gennem tiderne. Selvom det blev en klar sejr til Nichlas fra ‘Paradise Hotel 7’ med lidt mere end 500 stemmer ned til anden pladsen, der bliver indtaget af Sebastian Patrikios, så kommer det bag på ham.
– Jeg er meget, meget beæret. Det havde jeg virkelig ikke set komme, men det er helt fantastisk, siger Nichlas ydmygt til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe på afvænning
Den rigtige vinder?
Nichlas er ikke i tvivl om, hvad han bedst kan lide ved sig selv. Øjnene. Men om han er den rigtige vinder af titlen, som den lækreste Mr. Paradise gennem tiderne, ved han ikke.
– Hvis jeg selv skulle vælge en, så ville det være Fatih (Sahin, red.) fra sæson tre, for han havde hele pakken. Han var en stærk spiller, godt skåret og havde hotellet i sin hule hånd. En flot fyr, slår han fast.
Men, men, men. Det blev Nichlas, der løb med den eftertragtede titel.
– Jeg ved ikke, hvorfor jeg har vundet. Men jeg håber, det er, fordi folk synes, det var en god sæson, og så håber jeg at have bevist, at man ikke behøver være stor og pumpet for at vinde titlen.
LÆS OGSÅ: Anna Due jagter drømmejobbet
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.