'De unge mødre'-Stine mødte ny mand i fængslet

Siden Stine Gobjerg stoppede i ‘De unge mødre’, har hun fået en søn mere, og hans far mødte hun, da hun sad i fængsel.

Af Louise Vilsbøl - 1. februar 2015 kl. 11:50

Stine Gobjerg fra ‘De unge mødre’ deltager ikke længere i programmet, og det har hun ikke gjort siden sær-udsendelsen ‘Stine-sagen’, hvor man kunne følge hendes kamp for at bevise sin uskyld, da hun stod anklaget for ruskevold mod sønnen Benjamin.
I en video fra den røde løber forud for optagelserne til ‘De unge mødre talkshowet’, som sendes forud for sæsonpremieren på den kommende sæson af programmet, fortæller Stine om, hvad der er sket i hendes liv, siden seerne sidst så hende.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Stine vandt i retten
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Stine jubler: Isabella er kommet hjem igen
Forelskede sig i fyr fra fængslet
Her fortæller hun blandt andet, at hun har fået en søn mere, og hun reflekterer lidt over, hvordan det er at have tre børn med tre forskellige fædre. Hun afslører også, at faren til hendes mindste søn, Jayden, er en fyr, hun mødte et lidt utraditionelt sted.
– Hans far mødte jeg faktisk, da jeg sad inde i Vestre, og han har simpelthen støttet mig igennem hele den her sag, og vi havde et rigtig godt forhold, som desværre gik i stykker, fortæller hun.
Se hele videoen og hør mere om, hvordan Stine mødte Jaydens far i videoen her:


LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Stine: Sådan har Benjamin det i dag
Der er premiere på den nye sæson af ‘De unge mødre’ tirsdag d. 3. februar kl. 21.00 på Kanal4. Inden programmet sendes ‘De unge mødre talkshow’, hvor Stine også deltager.
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser