'De unge mødre'-Nadja: Afleverede trygt mine børn

Den unge mor har aldrig følt sig utryg ved at aflevere sine drenge i børnehave og vuggestue, fordi bemandingen og omsorgen var god.

De unge mødre
Af Mikkeline Andersen - 9. januar 2015 kl. 16:20

Med tankerne på en snarlig udskrivelse af valg er politikerne klar – og med talegaverne i orden, når stemmerne skal kapres. Velfærdsområderne er altid varme emner, og noget kunne tyde på, at de også bliver det ved det kommende valg.
Debatten omkring normeringen i vuggestuer og børnehaver har allerede været diskuteret i ‘Go’ Morgen Danmark’, hvor flere seere havde oplevet, at det var børnene i institutionerne, der havde mest styr på, hvor de små var henne. Det billede kan Nadja Kaagh ikke nikke genkende til, når hun tænker tilbage på den tid med sine sønner, Sebastian og Sakarias.
– Jeg har aldrig oplevet, at der ikke var pædagoger til stede i børnehaven. Heller ikke i  vuggestuen, da Sebastian gik der. Vores lille lokale børnehave i Bønnerup har altid været indbegrebet af omsorg, tryghed og en god blanding af aktiv leg og opmærksomme voksne, fortæller den unge mor til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Christina afslører barnets køn
En tryg oplevelse
Tanken om at aflevere sit barn uden megen opsyn kan få sveden frem på panden hos de fleste forældre. Heldigvis skulle Nadja ikke have de bekymringer.
– Da Sebastian gik i vuggestue for over 10 år siden, var der godt bemandet med pædagoger til den mindre vuggestuegruppe. Sakarias har nydt godt af at gå i dagpleje hos en kærlig dagplejemor med uanede mængder af energi, siger hun og tilføjer:
– Så jeg har aldrig været utryg ved at aflevere børnene i hverken dagpleje, vuggestue, børnehave eller SFO.
LÆS OGSÅ: Camilla Framnes stopper i ‘De unge mødre’
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.