Seerne mødte Jonna i 'De unge mødre', hvor datteren Sasja medvirkede. (Foto: Privat)
Seerne mødte Jonna i 'De unge mødre', hvor datteren Sasja medvirkede. (Foto: Privat)

'De unge mødre'-mor afvist i 'Mit plastikmareridt': Sådan går det i dag

Hun har før medvirket i 'De unge mødre', men i aften tørnede hun frem på skærmen i TV3-programmet 'Mit plastikmareridt'.

I aftenens afsnit af 'Mit plastikmareridt' på TV3 kunne du møde Jonna, som ikke var tilfreds med sin mave efter to kosmetiske operationer. Det var et vægttab på imponerende 60 kilo, der i første omgang fik hende til at lægge sig under kniven for at få fjernet en stor mængde uønsket maveskind.

Eftefølgende blev Jonna ramt af tarmslyng og tvunget til igen at lade sig operere for at få klaret det, og det efterlod hende med en mave, som hun ikke havde det specielt godt med. Derfor valgte hun at melde sig til programmet, men kirurgerne kunne ikke hjælpe hende.

- Det var godt nok lidt en skuffelse, for det er jo et problem, som jeg ikke har det specielt godt med. Men jeg var lidt forberedt på det, og jeg kan godt forstå deres forklaring, fortæller Jonna til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Ung mor springer ud som lesbisk

Grænseoverskridende oplevelse

Selv om det ikke var nyt for Jonna at stille sig frem på tv - noget hun har prøvet før som deltager i 'De unge mødre', hvor hendes datter Sasja i en periode deltog - så var det ikke en sjov oplevelse for hende.

- Det var meget grænseoverskridende. Jeg gjorde mig mange overvejelser - især fordi der nok vil komme noget omtale, da jeg har deltaget i 'De unge mødre' med min datter - men jeg valgte bare at sige op i r***** med det. Og selv om jeg ikke fik en operation, så fik jeg gode råd fra specialisterne.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Sasja sprang ud som lesbisk: Sådan reagerede min mor

Opgiver ikke håbet!

Men selv om 'Mit plastikmareridt' ikke endte med en operation for Jonna, så har hun ikke opgivet håbet om at få en mave, som hun kan være tilfreds med.

- Jeg opgiver aldrig håbet. Jeg har bestilt tid hos min læge, så jeg kan blive henvist til kirurgisk afdeling. Og da jeg var på Roskilde Sygehus i forbindelse med noget andet, sagde kirurgen, at man formentligt vil godkende en lille korrektion på grund af arrets placering.

Og det er en glædelig nyhed for Jonna, som ikke er helt tilfreds med sin krop på nuværende tidspunkt.

- Jeg har det skidt med min mave, og det er noget, jeg er ked af. Det er ikke sådan, at jeg bare lige hopper i en bikini eller badedragt og tager en tur på stranden, slutter Jonna, som altså måske kan se frem til, at det ændrer sig i fremtiden.

Se flere billeder af Jonna og datteren Sasja fra 'De unge mødre' i galleriet over artiklen.

Herunder kan du se, hvordan det foregik, da Jonna mødte lægerne:

LÆS OGSÅ: ‘Mit plastikmareridt’-deltager raser: De har ødelagt mit liv

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.