’De unge mødre’-Michelas datter døjer med øjnene

Smilla har problemer med øjnene, men hun klarer det flot, selv om der formentligt venter hende en operation.

I tre år kunne du følge Michela og datteren Smilla, når de inviterede seerne inden for i programmet ’De unge mødre’, indtil de for et års tid siden trak sig fra programmet. Smilla er i dag næsten fire år og nyder livet i børnehaven, men den lille pige har også fået problemer med øjnene.

Hver mandag til fredag må Smilla gå med et plaster for øjet to timer om dagen. (Foto: Privat)
Hver mandag til fredag må Smilla gå med et plaster for øjet to timer om dagen. (Foto: Privat)

Pludselig begyndte hun at skele på sine øjne, og derfor tog Michela sin datter til lægen for at få gjort noget ved det. Det fortæller hun til Realityportalen.dk.

- Hun har gået ved øjenlægen i halvandet år nu. Jeg har valgt at gøre noget ved det, da det ellers ville blive værre. Som forælder vil man kun det bedste for sin børn, så derfor har jeg valgt det, lyder det fra den unge mor.

LÆS OGSÅ: Sådan går det med Hannah Melissas baby

Operation venter

Michela fortæller, at behandlingen indtil videre har virket. I starten skulle datteren gå to timer med et plaster for øjet hver dag. Nu er det kun mandag til fredag, men trods forbedringerne slipper Smilla nok ikke for en operation.  

- Hun skal nok blive ved med at gå til øjenlæge i hvert fald i et par år endnu, og hun skal ind og opereres i øjnene, når hun er fem-seks år. Det kan forhåbentligt fjerne hendes skelen. Måske ender det med, at hun skal bruge briller, men så klarer vi også det. Hun er en sej, lille prinsesse, slår Michela fast.

Michela selv går i øjeblikket sygemeldt på grund af konstant hovedpine i de seneste seks uger. Hun satser dog stærkt på, at det bliver bedre, så hun kan færdiggøre skolen og starte på at uddanne sig til socialrådgiver til februar næste år.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Ung mor har fundet kærligheden

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.