Foto: Janus Nielsen / Kanal 4
Foto: Janus Nielsen / Kanal 4

'De unge mødre'-Maria: Sådan forløb Jeans fødsel

Den 19-årige Maria ser tilbage på Jeans fødsel, som den lykkeligste dag i sit liv.

Den 12. februar 2014 klokken 21.50 fødte 'De unge mødre'-deltageren 19-årige Maria Sebens sønnen Jean. Veerne meldte sin ankomst klokken 04:00 morgenen, og da den unge mor klokken 07:30 havde regelmæssige veer, gik det op for hende, at hun inden længe ville blive mor.

- Jeg siger til min mor, at hun godt måtte ringe til fødegangen, for nu var der regelmæssige veer. Vi kører klokken otte, og jeg bliver indlagt. Jeg ligger så på undersøgelsesstuen i cirka fire timer, og efter vi har været ude og gå lidt, får vi så en stue. Her får jeg endelig noget lattergas, og det hjælper en smule, skriver Maria på sin blog og fortsætter:

- Efter lidt tid får jeg at vide, at jeg kan få en epidural blokade, hvorefter jeg bliver lam fra livet og ned. Timerne går, og da klokken bliver omkring 21:10 begynder jeg at få presseveer. Klokken 21:50 ser Jean lyset for første gang. Jeg ser min lille dreng for første gang. Vi græder alle af lykke, og det kunne ikke være mere lykkeligt.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Maria raser: Hængt ud af eks-kæresten

'En dag, jeg aldrig glemmer'

Hvad det vil sige at blive mor, går først rigtigt op for Maria, da hun føder Jean. Hun indser, at hun går en nyt liv i møde - et liv, som hun ser frem til.

- Jeg husker den dag, som var det i går. Det er en dag, ingen forældre glemmer. Det er jordens mest lykkeligste dag. Jeg husker, at efter jeg havde født, står jeg nede ved døren og ryger en smøg. Jeg kigger op på himlen, og jeg tænker: Nu begynder dit nye liv. Nu er du blevet mor. Jeg begyndte at græde - ikke fordi jeg var ked af det, men fordi mit liv nu var forandret for evigt, forklarer Maria og uddyber:

- Det blev forandret på et øjeblik, og jeg fortrød ikke et eneste sekund. Da Jean blev født, vidste jeg bare, at det var det rigtige valg, som jeg havde taget, da jeg skulle vælge liv frem for død. Den dag i dag har jeg stadig ikke fortrudt. Ikke engang én eneste gang. Jeg er stadig sikker på, at det var det rigtige valg. Desuden ville det aldrig kunne laves om. Jeg er mor, og det ville jeg være resten af mit liv.

Se billeder af Maria øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Ny ung mor: Det er en fordel at få børn tidligt

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.