Foto: Krestine Havemann/SBS
Foto: Krestine Havemann/SBS

'De unge mødre'-Julie: Victoria var min veninde

Victoria var Julies veninde, og derfor gør det ondt på Julie, at hun har fundet sammen med Julies ekskæreste Sonny.

I aften i 'De unge mødre' fejrer Julie Boraso Heine og Sonny Møller Ditlevsen 1 års fødselsdag for datteren Melia. Selvom de to ikke længere danner par, har de valgt at holde datterens fødselsdag sammen. Men det betyder ikke, at de to er bedste venner.

Som man kunne se i sidste afsnit af 'De unge mødre', har Sonny nemlig fundet sammen med den anden unge mor Victoria, og det har skabt knas i forholdet mellem Julie og Sonny.

- Den han ligesom er sammen med nu, føler jeg faktisk var min veninde, og det er faktisk det, jeg føler mig aller mest stødt over, fortæller Julie i aftenens afsnit.

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Julie: Victoria har mødt Melia

Bruger mere tid med en andens barn

Det gør Julie rigtig ked af det, fordi det har ødelagt meget i forholdet mellem hende og Sonny. Men det er ikke hendes eneste bekymring.

- Nu hvor Sonny har fundet en anden, der også har et barn, er det bare det der med, at jeg ved, at han kommer til at bruge meget mere tid sammen med det barn, end med sit eget barn. Og det, synes jeg, er rigtig rigtig skræmmende, fortæller Julie

Få et smugkig på aftenens afsnit her, hvor man også kan følge Maria, der flytter i bofællesskab.

Se med i 'De unge mødre i aften kl. 20.00 på Kanal4

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.