Derfor stoppede Malou Stella sin tv-karriere

Der var stor skuffelse at spore hos de mange seere, da det i 2012 blev slået fast, at Malou Stella stoppede i 'De unge mødre.

Det var til ærgrelse for mange, da det i 2012 blev slået fast, at Malou Stella var færdig med lave tv. Det var en beslutning, som havde flere årsager.

- Jeg valgte at stoppe, fordi jeg ikke vil dele mit privatliv med andre længere. Jeg ønsker en rimelig normal skolegang for min søn og det samme for mig selv, siger Malou Stella til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Farvel til Malou Stella og mor Britta

Brug for stabilitet

Malou Stella har til tider haft en opfarende og frustreret adfærd, men det kom der en forklaring på. Malou Stella har nemlig ADHD, og den diagnose var uden tvivl med til, at Malou Stella hurtigt blev meget frustreret og agressiv.

- Jeg fandt ud af, at hver gang produktionsselskabet var til stede, så blev jeg ubevidst mere og mere irriteret, fordi de hele tiden skulle ændre i planerne, og bede mig om at gentage ting og sådan. Det kan man altså ikke klare, når man har ADHD. Der skal være stabilitet og en rimelig plan for hver dag, for at man har ro i sit sind. Jeg kan ikke klare uforudsete, nye ting ret godt, slår hun fast.

Malou Stella mener derfor, at det bragte nogle sider frem i hende, som hun ikke havde kontrol over.

- Det har været med til at køre mig endnu mere op overfor min mor, og det kan jo ikke være rigtigt, at det skal være sådan, forklarer Malou Stella, som derfor er sikker på, at hun tog den rigtige beslutning om at indstille tv-karrieren.

Malou Stella har, siden denne artikel blev skrevet, i sommeren 2013, ikke ønsket at medvirke i interviews eller andet. 

LÆS OGSÅ: Folk burde skamme sig

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.