De kendte tæller ned til genåbning: Det glæder vi os til

Flere af dem ser frem til socialt samvær, mens andre glæder sig til at komme i form igen.

Af Kenth G. Madsen - 13. marts 2021 kl. 09:58

De kendte savner først og fremmest at være sammen med hele familien og at kunne gå ud med vennerne efter lang tids nedlukning. Få overblik over, hvad en række kendte danskere glæder sig mest til at opleve, når Danmark åbner op for samfundet igen.

I skarp træning

Janni og Karsten Ree (Foto:)

Janni Ree, 50, har lidt flere afsavn under den lange periode med nedlukning.

– Jeg glæder mig til at komme ud og spise, sidde på en cafe og hygge med venner og veninder, komme ud at rejse og opleve hele verden igen. Og så selvfølgelig at få genoptaget min træning, siger forsidefruen.

LÆS OGSÅ: Janni Ree forklarer Skagen-drama: Det er løgn

Stor fest

Amalie Dollerup (Foto: Michael Stub)

Amalie Dollerup, 34, ser frem til at opleve noget mere socialt samvær.

– Jeg glæder mig til at holde en stor fest sammen med en masse dejlige venner og vores familie, siger hun som for tiden kan opleves som Amanda i ‘Badehotellet’.

Kunne ikke vente

Kira Eggers (Foto: Privat)

Tålmodigheden er sluppet op hos Kira Eggers, 46, så hun har købt en ferierejse til nogle kridhvide strande i Mellemamerika. I sidste uge fløj hun afsted på sin årlige badeferie.

– Er på vej til Mexico på en måneds ophold som jeg plejer. Jeg skal besøge Bacalar Holbox og Tulum, siger fitness-kvinden.

LÆS OGSÅ: Blachman smittet med corona

Lægger planer

Lene Beier (Foto: Bo Nymann)

Lene Beier, 43, er helt klar i spyttet, når det gælder en længe savnet genåbning af samfundet.

– Jeg ser frem til at kunne planlægge middage, fester og ferier, siger ‘Landmand søger kærlighed’-værtinden.

Forsømt

Mathilde Norholt (Foto: Michael Stub)

Mathilde Norholt, 37, føler sig totalt forsømt, når det gælder kulturelle oplevelser.

– Jeg skal besøge museer og biblioteker, i teater og biografer samt gå til koncerter. Og hvad med restauranterne? Også gerne, siger skuespilleren.

LÆS OGSÅ: Mette Blomsterberg om corona: En følelse af panik

Kram og flot tøj

Louise Wolff (Foto: Privat)

– På mine pigers vegne glæder jeg mig til, at de ikke længere skal bekymre sig om, hvorvidt de må kramme deres venner eller ej. Og på egne vegne glæder jeg mig helt vildt til at tage flot tøj på og gå på restaurant igen, siger 42-årige Louise Wolff, her med sin yngste datter, Gertrud, som fylder et i april.

Savner musikken

Sigurd Barrett (Foto: Peter Hauerbach)

– At kunne samles med venner og familie OG at kunne optræde OG at kunne gå til koncerter. Det glæder jeg mig meget til, siger Sigurd Barrett, 54.

LÆS OGSÅ: Oh Land åbner op om presset

LÆS OGSÅ: Amalies vilde vægttab: Sådan tabte jeg mig