DATOEN ER SAT: Her vender 'Familien fra Bryggen' tilbage

Nu skal du ikke vente længe, før du igen kan følge med i livet hos den populære familie.

Af Jonas Sand - 1. februar 2017 kl. 14:14

Danmarks mest populære realityfamilie er tilbage med en helt ny sæson. Den 23. februar klokken 20:00 kan du igen få lov til at følge med i livet hos ‘Familien fra Bryggen’, når seriens 11. sæson har premiere.
Og selv om det måske kan virke som om, at der er lang tid til sæsonstarten, så lover man hos TV3, at seerne har noget stort i vente, og at det vil være hele ventetiden værd. Det fortæller programmets presseansvarlige, Jens Mogensen, til Realityportalen.dk.
– Vi har rigtig store forventninger til det første afsnit, og det indeholder alt det, som vi kender fra ‘Familien fra Bryggen’. Jeg tør ikke love, at det bliver det bedste afsnit nogensinde, men det bliver i hvert fald et af de bedste. Det vil jeg gerne garantere, siger han og løfter lidt af sløret for, hvad der venter.
– Der venter alt fra store latterbrøl til drama og scener, der giver gåsehud. Det er et sindssygt godt afsnit, der er i vente, og det er noget, som seerne godt kan glæde sig til.
LÆS OGSÅ: Linse afslører: Mopper er med i den nye sæson
Frieri og gamle kendinge
Men det er ikke kun i første afsnit, at seerne kan se frem til noget godt. Tidligere på måneden kom det frem, at Cengiz havde været på knæ for Geggo under parrets rejse til Thailand, og her får seerne også lov til at komme med på nærmeste hold.
– Jeg vil ikke afsløre for meget om det, men jeg kan sige, at der i bedste ‘Familien fra Bryggen’-stil har været lagt store planer. Cengiz har brugt lang tid på at planlægge det hele, men det er jo ikke sikkert, at alt kommer til at gå efter planen. Det må seerne vente med at se, siger Jens Mogensen.
– Men der er lagt op til en god sæson. Linse, Geggo og de andre er topmotiverede for at lave en god sæson, og de glæder sig helt vildt. Så vi er sikre på, at det nok skal blive godt.
Sæsonen byder også på gensyn med gamle kendinge fra Bryggen. Lebbe-Lone er igen at finde på deltagerlisten, efter hun i den seneste tid har været holdt ude af serien, mens også Didde igen spiller en stor rolle. Og så skal vi stifte bekendtskab med Fremtids-Peter.
Det – og meget mere – kan du altså se på TV3 hver torsdag klokken 20:00 fra den 23. februar.
LÆS OGSÅ: Klar til ny sæson: ‘Familien fra Bryggen’ rykker til udlandet
LÆS OGSÅ: Linse: Sådan har jeg det med, at Cengiz har friet til Geggo
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.