Danske sportsfolk i vild reality-overraskelse

Eks-bokseren Brian Nielsen og den tidligere landsholdsspiller Allan Nielsen dukker uventet op i nyt reality-program.

10 kendte danskere har i den seneste tid befundet sig i den Sydafrikanske jungle. Anledningen er optagelserne til det kommende realityprogram 'Jeg er en celebrity - Få mig væk herfra', hvor blandt andre Henrik Qvortrup, Anni Fønsby og Amin Jensen er på deltagerlisten.

Den komplette deltagerliste blev offentliggjort i slutningen af januar, men nu viser det sig, at den ikke har været helt så komplet alligevel. Mandag eftermiddag dansk tid har sangerinden Sisse Marie, der også deltager i programmet, nemlig lagt et afslørende billede på sin Instagram-profil.

- My jungle boys! (mine jungle-drenge, red.), skriver hun til billedet, hvor eksbokseren Brian Nielsen og den tidligere landsholdsspiller Allan Nielsen smiler med fra sidelinjen.

LÆS OGSÅ: Gustav om celebrity-udfordring: Jeg vil gøre alt for penge

LÆS OGSÅ: Se hvem der er vært på 'Jeg er en celebrity'

Indtil nu har deltagerlisten kun haft den tidligere cykelrytter Jesper Skibby som sportsligt indslag, men det ser altså ud til at have ændret sig.

Brian Nielsen har hidtil primært været kendt fra bokseringen, som han sidst befandt sig i tilbage i 2011. Den tidligere fodboldspiller Allan Nielsen er en anelse mere tv-vant, da han har deltaget i flere tv-udsendelser sammen med sin kone, den professionelle springrytter Tina Lund.

LÆS OGSÅ: Zangenberg om nøgendating: nægtede at se deltagerne nøgne

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.