Dansk musikerpar skal skilles

Sangerinden Lis Sørensen og trommeslager Jan Sivertsen skal skilles.

Sangerinden Lis Sørensen og trommeslager Jan Sivertsen skal skilles. Det offentliggør de i en pressemeddelelse, som er udsendt via sangerindens pladeselskab, Sony.

- Det har været dejlige 29 år, hvor vi har arbejdet og levet sammen, og nu skal vi gøre noget hver for sig, hvilket vi begge glæder os til, lyder det i pressemeddelelsen, hvor parret understreger, at beslutningen er taget i fællesskab.

- Vores hus i Gentofte er sat til salg, og vi er glade for den opbakning, vi har fået fra vores familier, kolleger og venner. Vi skilles som rigtig gode venner, og vi beder om forståelse for, at vi ikke ønsker at uddybe sagen yderligere, lyder det desuden.

LÆS OGSÅ: Dot Wessman bygger hus til datteren

Ramt af sygdom

Lis Sørensen og Jan Sivertsen blev gift i 1988, og parret har sammen sønnen Sylvester.

Jan Sivertsen og Lis Sørensen til premiere i 2013. (Foto: Peter Hauerbach)
Jan Sivertsen og Lis Sørensen til premiere i 2013. (Foto: Peter Hauerbach)

I løbet af deres 29 år lange ægteskab har Lis Sørensen, der står bag numre som "Mine øjne de skal se" og "Verden er i farver", og Jan Sivertsen også haft et tæt, professionelt samarbejde.

Jan Sivertsen har i en lang årrække været trommeslager i bands som Tøsedrengene og Ray Dee Ohh, ligesom at han også har optrådt i Lis Sørensens orkester.

LÆS OGSÅ: Rudi Nielsen flytter: Jeg tager Guld-Harald med

Tilbage i marts 2016 fortalte Jan Sivertsen i radioprogrammet "Det, vi taler om" på Radio24Syv ifølge BT, at han havde fået konstateret sygdommen Parkinsons.

Diagnosen kom nærmest som en lettelse efter en periode med mange bekymringer, fortalte han dengang. Efter et par måneder på medicin kunne han igen sætte sig bag trommerne.

- Nu har jeg været på en bestemt dosis i cirka to måneder, og nu kan jeg spille trommer, og jeg kan banke konen i tennis, og jeg går normalt igen, sagde musikeren i radioprogrammet ifølge avisen.

LÆS OGSÅ: Søren Østergaard: Sygdommen har bredt sig

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse underholdningsprogrammer og kendisser.