Dansk hitsangerinde er med i 'Vild med dans'

Tidligere har hun takket nej, men denne gang var svaret et andet, da sangerinden fik muligheden for at være med i 'Vild med dans'.

HER&NU har tidligere afsløret både Michael Maze, Mikkel Kessler og Jakob Fauerby som deltagere i den kommenede sæson af 'Vild med dans', og nu kender de to sportsstjerner og skuespilleren i hvert fald et af de navne, de skal konkurrere imod.

Den 31-årige sangerinde Coco O, der blandt andet er kendt for hittet 'Hey Love', har nemlig takket ja til at medvirke i den nye omgang. Det fortæller hun til TV 2.

SE BILLEDET: ‘Vild med dans’-stjerne er blevet forlovet

Artiklen fortsætter under videoen, hvor en af 'De unge mødre'-stjerner fortæller, at hun gerne vil være med i 'Vild med dans'.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Vild med dans’-babe er gravid

Hun er tidligere blevet spurgt, men hver gang har hun takket nej til at deltage, da hun boede i USA og heller ikke følte sig klar til den store eksponering, der følger med 'Vild med dans'. Men denne gang var svaret altså anderledes fra hende.

- Jeg kunne mærke, at det føltes som noget, jeg måtte gøre. Det er så nemt at sige nej, men det er så svært at sige ja. Jeg tænkte: "Lad mig nu bare prøve at se, hvordan det er at sige ja", siger hun til TV 2, hvor hun også fortæller, at hun glæder sig til udfordringen.

- Jeg frygter at finde ud af, at jeg overhovedet ikke kan bevæge mig. Jeg har set nogle programmer, og folk er sindssygt gode, så jeg er spændt på, om jeg kan lære det.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-vinder er tilbage i programmet