'Danmark har talent': Nu bliver det alvor

De fire dommere kommer på arbejde, når deltagerne til liverunderne skal findes.

Gennem fire auditions har talentfulde danskere indviet seerne og 'Danmark har talent'-dommerne i ders helt særlige evner. 99 deltagere har fået ja fra mindst tre ud af de fire dommere, men det betyder ikke, at de alle er klar til de kommende liveshows. Kun 24 talenter skal Cecilie Lassen, Jarl Friis-Mikkelsen, TopGunn og Peter Frödin sende videre.

- Vi har kun gjort opgaven sværere for os selv. Så det er ris til egen røv, siger Cecilie Lassen til TV2 og erkender, at der er sluppet talenter igennem, som hun helst havde været foruden:

- Men vi er flinke nok til at give folk en chance til, og jeg tror, det er godt at have et bredt udvalg af talenter i showet. Jeg er sikker på, at vi kommer til at stå med et stærkt felt i sidste ende.

Fire deltagere er sikret deltagelse i de kommende liverunder.

LÆS OGSÅ: Nu skal børnene vise deres musiktalent

Skal lave underholdning

De fire dommere har sendt en lang række talenter videre i programmet, og nu kommer den svære proces, hvor mindre end hver tredje deltager bliver sendt endegyldigt videre.

- Vi er alle forskellige mennesker, også os fire mennesker. Der bliver dømt hårdt, blødt, ærligt - ud fra, hvad vi hver især oplever. Men vi er alle fire venlige mennesker, og vi er med i et underholdningsprogram, siger Peter Frödin.

Jarl Friis-Mikkelsen lægger også vægt på at være et venligt menneske, men han erkender, at det kan være svært efter lange auditionsdage.

- Men når man sidder på nogle meget lange auditionsdage og skal se 250 mennesker optræde, kan man da godt komme til at tage fejl af nogle af dem. Men det er bare ikke vores opgave at skabe en dårlig stemning. Vi er der for at lave et underholdningsprogram.

LÆS OGSÅ: Amalie: Her er mit sande talent

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.