Daniel vinder 'Trendsætterne': Jeg skilte mig mest ud

På trods af modgang i programmet, var det Daniel, der løb med titlen som Danmarks nye trendsætter.

Af Emilie Holm Egebro - 19. november 2015 kl. 22:55

Den tidligere ‘Robinson’-deltager og eneste mandlige deltager i ‘Trendsætterne’, 25-årige Daniel Broner fra Kolding, løb her til aften med titlen som Danmarks nye trendsætter. Det var ellers en nervøs Daniel, som fik tildelt finale-opgaven, men ved hjælp af sin kreative og alternative tilgang til opgaven, formåede Daniel alligevel at vinde programmet.
– Jeg kunne slet ikke forstå det, da jeg fik at vide, at jeg havde vundet. Jeg har haft rigtig meget modstand i hele forløbet, fordi jeg var den mest uerfarne designer, da de andre er meget længere uddannelsesmæssigt, siger Daniel til Realityportalen.dk og fortsætter:
– Jeg har altid være meget anderledes, når jeg sammenligner mig selv med andre designere. Jeg har aldrig rigtig passet ind og skilt mig meget ud, hvilket jeg helt sikkert også gjorde i programmet. Hvor Sasia og Solveig er sådan nogle pæne 12-tals piger, så kører jeg fuldstændig min egen skrå stil, men det viste sig heldigvis at komme til min fordel.
At Daniel har vundet, har bekræftet ham i, at han er god til det, han laver, og at han er i gang med den helt rigtige uddannelse som modedesigner. Han bliver færdig som bachelor til sommer, hvorefter han har tænkt sig at starte på kandidaten.
Se galleriet af Daniel øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: Derfor virker Daniel fra ‘Trendsætterne’ bekendt!
LÆS OGSÅ: STORT DRAMA: ‘Robinson’-deltagere i offentligt skænderi
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.