Dan Andersen er den kompetente speaker i 'Love Island DK' (Foto: Michael Stub).
Dan Andersen er den kompetente speaker i 'Love Island DK' (Foto: Michael Stub).

Dan Andersen i 'Love Island': Sådan blev jeg valgt som speaker

Dan Andersen er meget begejstret for, at han blev tilbudt jobbet som speaker.

De sidste par måneder har man kunnet følge med i den første danske version af den engelske seersucces ‘Love Island’.

I England har det alle fire sæsoner været tv-værten og modellen Caroline Flack, der som vært er kommet på uanmeldt besøg i villaen hos de kærlighedssøgende deltagerne. Hendes danske pendant er den ligeledes erfarne og smukke tv-vært Lisbeth Østergaard.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen stopper karrieren: Tidlig pension

Speakeren i UK-programmet hedder Iain Stirling, og han har ligesom Caroline Flack været fast inventar siden begyndelsen. Han er en skotsk komiker, ligesom den danske version af ’Love Island’ har komikeren Dan Andersen i speakerboksen. Begge komikere bruger humor til at guide seerne igennem programmet og deler morsomme observationer fra ’Love Island’-villaerne.

Lighederne er altså til at få øje på, når det handler om, hvem produktionsselskabet United - der hører under ITV Studios, der står bag ’Love Island’-konceptet – har castet som den danske udgaves vært og speaker.

LÆS OGSÅ: Lisbeth Østergaard om alder: Værre at blive 30 end 40

Men hvad siger den danske speaker Dan Andersen egentligt selv om, hvorfor han blev valgt til at repræsentere den første danske version af kærlighedsprogrammet?

Erfaren i 'Love Island'-universet

Dan Andersen blev først ringet op af United og blev inviteret til casting som speaker.

- Jeg har en podcast, hvor vi anmelder fjernsyn (Fjernsyn for mig, red.), så jeg havde set det engelske ’Love Island’, så jeg havde allerede en idé om, hvad det var. Og så fortalte jeg bare om, hvad jeg syntes fungerede, og hvordan jeg syntes, opgaven skulle løses. Så gik jeg egentligt bare op og prøvede at snakke i stedet for egentligt at speake, og det var de ret glade for, fortæller Dan om, hvordan han scorede sig jobbet som speaker i ’Love Island DK’ og uddyber:

- Jeg speaker ikke så joke-sjovt, som andre måske ville have gjort det, men jeg håber i stedet, det bliver mere umiddelbart, ligesom hvis der sad en kammerat, der tagger ind med en sjov kommentar.

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-Julie: Min eks ødelagde mig

Om Dan Andersen så er god underholdning kan der være delte meninger om. Hans kollegaer på podcasten har i hvert fald anmeldt den første uge af det danske 'Love Island', og de kan selvfølgelig ikke dy sig for at stikke til Dan (hør anmeldelsen HER). Men Dan selv er i hvert fald glad for udfordringen som 'Love Island'-speaker.

- Det var da et fantastisk opkald! Det synes jeg jo er vildere end at være med i et eller andet ’Klipfiskerne’, fordi jeg har et rigtigt arbejde og en rigtig funktion. Det var jo også lidt drømmen at lave noget, der er så tæt beslægtet med comedy, men så alligevel anderledes, så det er bare en rigtig fed opgave. Det er også en god måde at lære at være tro mod sig selv, når man skal stå inde i en boks, og der ikke er noget publikum, der giver en respons, fortæller komikeren.

Gode kollegaer

Dan Andersen er nemlig selv fuldt ansvarlig for, hvordan arbejdet som speaker skal udføres. Hans eneste kompagnon er komikeren Søren Dürr, der hjælper med at skrive de mange sjove speaks.

LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson afslører: Nu er ‘Paradise’-vinderne fundet

- Jeg har også fået at vide af den engelske executive producer, at det er virkelig ikke 'Dan Andersen Show', det er jo ’Love Island’, der er i fokus, så jeg skal hjælpe programmet og ikke bare sætte mig selv som den sjove. Men vi er ikke påvirket af produktionen undervejs, vi holder jo med deltagerne og seerne, fortæller Dan.

Selv er han glad for, at det er ham, der skal sidde ude bag i kulissen og kan tage sine speaks om og om igen, mens Lisbeth stråler frem på tv-skærmen og styrer løjerne.

- Jeg er jo helt klart den store idiot, og hun er den voksne, profesionelle, kærlige vært, og så kan jeg bare få lov at være en stor fed idiot. Jeg får lov at lege, og så er det hende, der holder skibet, griner Dan Andersen.

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-par seksuelt sammen: Det er mandens gave til kvinden

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-hunk afslører: Træningen overtog mit liv