Dak, Anders og Lily i deres lejlighed i Aarhus (Foto: Niels Henrik Dam)
Dak, Anders og Lily i deres lejlighed i Aarhus (Foto: Niels Henrik Dam)

Dak er blevet mor: Alt er faldet på plads

'Masterchef'-dommeren nyder tiden hjemme med Lily og Anders.

På de sociale medier har 'Masterchef'-dommer og Michelinkok Dak Wichangoen ikke lagt skjul på, at hendes graviditet til tider var et helvede. Men alt er glemt, da hun og kæresten, Anders, sammen med deres 11 dage gamle datter, Lily, tager imod i lejligheden i centrum af Aarhus.

- Fødslen gik godt, trods de 15 timer, og der var masser af udfordringer med en epidural, der ikke virkede og en sugekop. Jeg havde en idé om, at jeg ville føde hjemme, men hun var så lille, så jeg måtte ikke føde hjemme. Det var ok, fortæller Dak, 34, som flyttede sammen med Anders kort før fødslen.

- Vi opsagde begge vores lejligheder og har ikke boet sammen før, da vi flyttede ind her i februar. Jeg har en stor familie, som jeg er tæt med, og familie betyder alt for mig.

LÆS OGSÅ: CHOK! Ny sæson 'Paradise Hotel' droppes: Vinderne afsløres snart

– Hun er simpelthen så nem og græder ikke om natten. Hun sover godt, afslører den stolte far Anders (Foto: Niels Henrik Dam)
– Hun er simpelthen så nem og græder ikke om natten. Hun sover godt, afslører den stolte far Anders (Foto: Niels Henrik Dam)

Hurtigt gravid

Den stolte far, 30-årige Anders Gjørtler Jensen, er administrerende direktør og underviser på Mads Vads danseskole i Aarhus, og parret mødtes til en efterfest, da Dak deltog i 'Vild med dans' i 2017 med Thomas Evers Poulsen. For Anders var det ikke et chok, at Dak ville have børn hurtigt.

- Jeg spurgte Dak på første date, om hun ville have børn. Hun er ældre end mig og karrierekvinde, og jeg vidste, at jeg ville have børn. Jeg ville ikke spilde min tid og indlede noget med Dak, hvis hun ikke ville have børn, fortæller Anders, mens Lily falder i søvn i hans arme, mens Dak supplerer:

LÆS OGSÅ: WOW: Se Sofie Lindes nye hus

- Da jeg blev 30, ville jeg gerne have børn, men var lige blevet single og skulle date igen. Da jeg mødte Anders, skulle han være klar, for han har også gang i masser af ting. Men jeg sagde til ham, at jeg ville have børn, inden jeg bliver 35 år, så det var nu eller aldrig. Så blev jeg gravid, vi flyttede sammen, og nu er Lily her, og alt er faldet på plads, fortæller Dak med et kæmpe smil og en spirende tanke om barn nummer to.

- Havde du spurgt mig, mens jeg var gravid, så havde jeg sagt nej, men nu er alt glemt, og vi vil gerne have flere børn. Anders har en søster, og jeg har en bror, og vi bruger vores søskende rigtigt meget, så selvfølgelig skal Lily være storesøster.

LÆS OGSÅ: Pitzner knust af kærligheden: Jeg troede, vi skulle det hele sammen

– Anders og jeg solgte hver vores lejligheder og flyttede sammen her i februar, fortæller Dak fra den skønne altan på 4. sal med udsigt over Aarhus (Foto: Niels Henrik Dam)
– Anders og jeg solgte hver vores lejligheder og flyttede sammen her i februar, fortæller Dak fra den skønne altan på 4. sal med udsigt over Aarhus (Foto: Niels Henrik Dam)

Sommer og barsel

Dak har valgt at sige sin stilling op som køkkenchef på Michelinrestauranten Kiin Kiin i København.

- Jeg er en hønemor, og det ville være ulideligt ikke at kunne være der for restauranten. Det er den bedste beslutning, men det var skidesvært at give slip, for det var jo min identitet. Jeg har lavet det i 17 år, siger Dak og fortsætter.

- Jeg har droppet tanken om, hvad jeg skal bagefter. Jeg tænker på at skrive nogle kogebøger og lave kokkeskole. Jeg synes også, at 'Masterchef' er rigtigt spændende. Og hvis jeg ikke er færdig med at køre service i en restaurant, så må jeg ringe til en kollega, hvor jeg kan brænde noget krudt af ved nogle gryder.

LÆS OGSÅ: Zulu Awards 2021: Se alle gæsterne på den røde løber

11 dage og helt uimodståelige Lily Gjørtler Wichangoen (Foto: Niels Henrik Dam)
11 dage og helt uimodståelige Lily Gjørtler Wichangoen (Foto: Niels Henrik Dam)

Lige nu nyder Dak tiden hjemme med Lily og Anders, og de ser frem til en dejligt sommer.

- Jeg har barsel de første 14 dage, og så er danseskolen jo lukket i sommerferien, så jeg har fri halvanden måned til sommer også. Det bliver en skøn barsel, siger Anders.

LÆS OGSÅ: Bubbers eks raser mod elskerinden: Hun ville have mit liv

LÆS OGSÅ: Marianne om venskabet til Hanne: Sådan har vi det i dag